
Derfor bør du aflevere din gamle laptop til genanvendelse
Har du en bærbar derhjemme, som du ikke længere bruger, eller som er i stykker? Her kan du læse, hvorfor du bør genanvende din laptop på en sikker og miljøvenlig måde. Og hvor nemt det er!
I gennemsnit har hver husstand her i Norden mere end to computere – og den bærbare udskiftes med en nyere model hvert 3.-5. år. Ved at aflevere den gamle til genanvendelse er du med til at sikre, at de værdifulde materialer får nyt liv, og samtidig forhindrer du, at materialer ender steder, hvor de ikke hører til.

Nem og sikker genanvendelse
Når det er blevet tid til genbrug, tager du ganske enkelt din bærbare med hen i en af vores mange Elgiganten-varehuse. Så klarer vi resten – også selvom du ikke køber et nyt produkt. På den måde værner du om miljøet i og med, at der ikke skal produceres nye materialer af råvarer: CO2-udledningen reduceres, og der spares på naturens ressourcer.

Husk dette, før du afleverer din laptop
Sørg for, at du ikke mister familiebilleder eller vigtige dokumenter. Med Elgiganten Cloud opbevares dine billeder, videoer og dokumenter sikkert i skyen, og automatiske opdateringer sørger for, at dine data, billeder og dokumenter mv. til enhver tid er i sikkerhed.

Værdifulde råvarer
En typisk laptop indeholder tungmetaller som bly, kviksølv, nikkel og cadmium, som alle sammen er skadelige for miljøet og sundheden, medmindre de håndteres korrekt.
En række af materialerne i den bærbare kan genindvindes og bruges i nye produkter. Flere af disse materialer er begrænsede ressourcer på jorden, og derfor særligt vigtige at genbruge. Tin, silicium, jern, aluminium, guld, sølv og kobber er værdifulde råvarer, der egner sig til genbrug.

Gør en forskel for miljøet
Elkjøp Nordic modtager 33.000 tons elektronikaffald om året, og det er nordisk rekord. Elgigantens mål er, at mere end 85 procent af alle solgte produkter bliver returneret og genbrugt til nye produkter.
Alle brugte laptops, der indleveres til Elgiganten, sendes til godkendte genbrugsanlæg, der anvender den bedste, tilgængelige teknologi for at sikre optimal udnyttelse af ressourcerne. Hver eneste laptop, der returneres, gør en forskel.
I stedet for at lade din gamle laptop samle støv i en skuffe, når du køber en ny, kan du bidrage til en mere bæredygtig fremtid ved at returnere den til et af Elgigantens varehuse. Med Elgigantens Trade-In service får du endda rabat på dit næste køb, når du afleverer din laptop. Tjek værdien af din gamle enhed for at beregne rabatten herunder.

Forlæng laptoppens levetid
Hvis du passer godt på din laptop, holder den længere, og hvis den er i stykker, kan vi med stor sandsynlighed reparere den.
Du kan også benytte Elgigantens supportservice, hvor vi hjælper med installationer og opdateringer og yder support til alle slags computerproblemer.
Køber du en ny laptop, kan vi levere den med de nyeste opdateringer, aktiveret sikkerhedsprogram og nøjagtigt tilpasset til dig. Elgiganten Cloud med ubegrænset lagerplads kan også følge med. Derudover kan vi hjælpe dig med at overføre billeder og filer fra din gamle til din nye computer og sørge for et årligt «sundhedstjek» af maskinen, så du undgår unødvendige problemer.
Du kan bestille supporttjenesten til dig selv eller en du kender, som har brug for den.