
Elgiganten er certificeret efter ISO14001
Elektronikindustrien afsætter i dag et betydeligt økologisk fodaftryk. Som en del af vores indsats for at medvirke til en bæredygtig og cirkulær økonomi er Elgiganten blevet ISO14001-certificeret.

Hvad er en ISO14001-certificering?
Med en ISO14001-certificering forpligter vi os til konstant at reducere vores påvirkning af miljøet.
ISO14001-certificeringen er verdens mest anerkendte standard for miljøledelse og bruges til at regulere virksomheders påvirkning af det eksterne miljø. For at kvalificere sig til certificeringen skal virksomheden opfylde visse krav. Det betyder, at man som virksomhed skal formulere sin miljøpolitik og sine miljømål for at styre aktiviteter, produkter og services. Målet med certificeringen er konstant at forbedre virksomhedens miljøarbejde og samtidig skabe grundlag for øget lønsomhed og bæredygtig vækst. Det, der gør denne standard unik, er, at den konstant kræver forbedringer af det miljøarbejde, der udføres.

Hvorfor ISO14001?
ISO14001 hjælper Elgiganten med at finde de miljøtiltag, der rent faktisk gør en forskel.
Elektronikindustrien har som nævnt et betydeligt økologisk fodaftryk. Derfor har vi hos Elgiganten et særligt ansvar for at bidrage til de store forandringer, der er nødvendige for en bæredygtig fremtid. ISO14001 er en ramme, der giver os mulighed for at finde konkrete løsninger med stor effekt.
ISO14001 vil hjælpe med at administrere og forbedre driften på vigtige områder, såsom at medvirke til et lavere energiforbrug, reduktion af affald og en mere effektiv logistik. Med ISO14001 kan løsningerne testes og efterprøves for at se, at de fungerer optimalt. På den måde ved vi hos Elgiganten, at vores miljøtiltag faktisk gør en forskel, og hvad vi kan gøre bedre.

Det betyder det for din virksomhed
ISO14001 er en forsikring til dig som kunde om, at Elgiganten arbejder effektivt for konstant at forbedre vores miljøarbejde.
Både i forhold til vores egen miljøpåvirkning, men vi gør det også nemmere for vores kunder at træffe mere grønne valg. Vi ønsker at gøre det nemt at gøre det rigtige! Både at vælge det rigtige produkt og også at kunne give det en lang levetid.
Det opnår vi ved at opdatere, opgradere og reparere produkterne helt frem til, at de skal recirkuleres og får nyt liv. Derfor vil vi også gøre alle medarbejdere opmærksomme på, hvordan virksomheden påvirker miljøet, og hvordan belastningen af miljøet kan reduceres, så vores medarbejdere kan hjælpe dig med at træffe bæredygtige valg.
Læs mere om:

Miljøpolitik
Som førende aktør i elektronikbranchen ønsker Elkjøp Nordic at tage ansvar for miljøet. Vi tager ansvar for vores produkter og services for at sikre, at deres negative indvirkning på miljøet er så begrænset som muligt.

Recirkulering
Læs mere om recirkulering hos Elgiganten. På denne side finder du vores artikler og guides om genbrug og recirkulering.