Er mikroovnen færdig? Sådan bortskaffer du den bedst muligt
Hvis din mikrobølgeovn går i stykker, er det vigtigt, at den bliver genanvendt korrekt. Små husholdningsapparater indeholder både skadelige og værdifulde materialer. Hos Elgiganten ved vi, hvordan man håndterer elektronisk affald på en miljøvenlig måde.

Hvert år indsamler Elkjøp Nordic over 33.000 tons elektronisk affald
De fleste hjem har flere små husholdningsapparater – mikrobølgeovne, brødristere, foodprocessorer og kaffemaskiner. Når de ikke længere virker, bør de genanvendes, så skadelige stoffer bortskaffes korrekt, og værdifulde naturressourcer kan genbruges i nye produkter.
Hvert år indsamler Elkjøp Nordic over 33.000 tons elektronisk affald, hvilket er nordisk rekord. Vores mål er at sikre, at mere end 85 % af vores produkter returneres og genanvendes til nye produkter.

Giv det tilbage
Elgiganten tilbyder to muligheder for genanvendelse: Forsvarlig bortskaffelse, når vi afhenter dit produkt, og levering til genanvendelse, gennem vores varehuse.
- Forsvarlig bortskaffelse:
En ekstra service du kan tilkøbe, når du bestiller levering til dit hjem af et nyt produkt. Når du har valgt den ønskede leveringstype, kan du nemt tilføje ”Vi tager dit gamle produkt med retur.”. Vi tager alle typer elektronikaffald med, men husk, at hvis du ønsker at sende flere produkter til genanvendelse, så skal du bestille det gennem dit lokale Elgiganten-varehus.
- Aflever til genanvendelse gennem vores returstationer
Alle Elgiganten-varehuse har returstationer med tilpassede containere, bure, kasser og låse, hvor du kan returnere dine gamle elektroniske produkter i varehusets åbningstid. Med Secure Collect kan du aflevere dataholdig elektronisk i vores varehuse, også selvom du ikke køber et nyt produkt.
Al elektronisk affald, vi modtager, transporteres til et godkendt genbrugsanlæg med den bedst tilgængelige teknologi, der udnytter ressourcerne optimalt. På disse anlæg fjernes farlige stoffer som kviksølv, inden produkterne skilles ad, og de forskellige stoffer og materialer sorteres til genanvendelse.
Råvarer fra din brødrister, mikrobølgeovn eller vaffeljern kan genbruges til at lave elmotorer, batterier, nye hvidevarer, ledninger, smykker og meget mere.

Genbrugt og genanvendt
Små husholdningsapparater kan indeholde stoffer, der er sikre, så længe produktet er i brug, men kan være både farlige og giftige, når de skal bortskaffes. Derfor er det meget vigtigt, at de afleveres til genbrug, når de ikke længere virker. Kviksølv, bly, krom, beryllium, arsen og cadmium kan være sundhedsfarlige, hvis de ikke håndteres korrekt. Derudover kan det være skadeligt for miljøet, hvis materialerne siver ned i jorden eller i vandet.
En mikrobølgeovn kan også indeholde værdifulde ressourcer som kobber, guld, jern, nikkel og silicium. Ved genbrug udvindes, sorteres og genanvendes disse materialer i nye produkter. Fabrikkerne bruger mindre energi, når de genbruger dem i produktionen, end hvis de udvindes i naturen som nye råstoffer. Dette sparer miljøet for store mængder CO2. Nogle materialer findes også kun i begrænsede mængder på Jorden. Her gælder det om at bevare dem i kredsløbet så længe som muligt, da en cirkulær økonomi bidrager til et mere miljøvenligt forbrug.
Læs mere om:

Recirkulering
Læs mere om recirkulering hos Elgiganten. På denne side finder du vores artikler og guides om genbrug og recirkulering.