
Hvordan finder man sine AirPods?
Har du mistet den ene af dine AirPods eller har du tabt begge dine AirPods Pro? Eller tør du ikke investere i et helt trådløst headset som dette, fordi du er bange for at ende med kun at have den ene tilbage i ladeetuiet? Fat mod, for her forklarer vi, hvordan du kan finde dine tabte Apple høretelefoner.
Både AirPods og AirPods Pro er utroligt populære produkter. Blandt andet fordi de:
- fungerer helt uden mærkbare overgange med iPhone, Mac og Apple Watch
- tænder automatisk, når du sætter dem i ørerne
- går automatisk på pause, når du tager med ud af ørerne
- etuiet også fungerer som oplader
- gør dig i stand til at kommunikere med stemmeassistenten Siri
Disse overlegne egenskaber er dog ikke meget værd, hvis du har tabt den ene eller begge høretelefoner. Heldigvis er gode råd ikke så dyre, for der er et par sikkerhedsfunktioner på plads, som gør dig i stand til at spore dine AirPods.
Sådan finder du tabte AirPods, der er online
Du kan finde dine AirPods eller AirPods Pro på to måder – så længe de er online.
1. Gå efter lyden
Hvis du tror, at dine AirPods måske er derhjemme eller på kontoret et sted, kan du få dem til at afspille en lyd, hvis de er i nærheden af din Apple-enhed og har forbindelse til Bluetooth. Det fungerer lidt ligesom at finde din telefon ved at få en anden til at ringe til den.
Du kan gøre dette via iCloud.com eller Find-appen – eksempelvis på din iPhone.
Lyden bliver gradvist højere i to minutter – eller indtil du finder dine AirPods. Hvis du har mistet dem to forskellige steder, kan du vælge aktivere den højre eller den venstre, så kun én bipper ad gangen og dermed forsøger at fortælle dig, hvor den gemmer sig.
Sørg for, at du ikke fortsat har den ene AirPod i øret, når du afspiller lyden, da det kan skade din hørelse.
2. Find vej via kort
Hvis du tror, at du måske har tabt dine AirPods, mens du var udenfor, kan iCloud.com eller Find-appen vise dig på et kort, hvor de befinder sig.
Ved at logge ind kan du se placeringen på alle Apple-enheder eller AirPods, der er registreret på dit Apple ID.
Hvis du – på en eller anden måde – har mistet begge dine AirPods, men på to forskellige steder, vil du stadigvæk kun se én af dem på kortet. Når du så har fundet den ene, skal du opdatere kortet, og så viser det dig, hvor den anden AirPod er.
Sådan finder du AirPods, der er offline
Hvis dine AirPods er slukket eller løbet tør for batteri, eller de ikke var registreret i Find-appen, før du mistede dem, bliver det lidt vanskeligere at finde dem.
iCloud.com eller Find-appen kan kun vise dig, hvor de sidst befandt sig, og på hvilket tidspunkt de var online. Ud fra denne information kan du så forsøge at finde dem igen. Hvis du kommer tæt nok på dem, så de tænder igen, fordi de opretter forbindelse via Bluetooth, så får du en notifikation på din Apple-enhed. Dernæst kan du prøve lyd- eller kortmetoderne.

AirPods og Apple Watch
Et makkerpar, der rykker dig.
Med AirPods og Apple Watch er det let at besvare opkald, bede Siri om at give en hånd eller lytte til din yndlingsmusik, podcasts og lydbøger på farten. Alt sammen med fyldig kvalitetslyd. Og fordi de er sved- og vandafvisende, er de helt klar til træning.

AirPods og iPhone
En velspillende duo.
Vi præsenterer AirPods (3. generation) med fyldig lyd af høj kvalitet og rumlig lyd med dynamisk registrering af hovedbevægelser, der omslutter dig fuldstændigt. Sammen med din iPhone får du en nærmest magisk oplevelse med problemfri indstilling, stemmeaktiveret Siri og nyttige funktioner som Meddel notifikationer.
FAQ – ofte stillede spørgsmål om AirPods
Her finder du svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om AirPods.
Ja – hvis du mister en AirPod, kan du købe en ny under Service og Reparation hos Apple.
Dit opladningsetui til AirPods Pro eller til AirPods kan du også købe under Service og Reparation hos Apple. Du kan også vælge at opgradere til Trådløst Qi-opladeretui til Apple AirPods. Elgiganten fører desværre ikke et separat opladningsetui til AirPods Pro.
Sæt begge AirPods inde i opladningsetuiet og tryk derefter på knappen på bagsiden af etuiet i ca. 10 sekunder. Statuslampen blinker gult og lyser hvidt, hvilket viser, at dine AirPods er gået tilbage til fabriksindstillingerne.
Ja. Du får dog ikke den samme oplevelse uden mærkbare overgange som med en Apple-enhed, men du kan parre dine AirPods med en Android-enhed.
Tryk og hold på knappen inde på opladningsetuiet til AirPods, indtil lyset blinker, og find derefter AirPods i din Android-enheds Bluetooth-indstilling.