
Tørt tøj på den nemme måde
Tørreskabet er en nem og effektiv vej til tørt tøj og tørre sko. Det opdager flere og flere daginstitutioner, rengøringsselskaber, kontorer og hoteller. I denne artikel går vi igennem de mange fordele og forklarer om, hvordan du vælger det bedste tørreskab til din virksomhed.
Tørreskabe til tøj bliver mere og mere udbredte – og det med god grund. For her er det nemt og hurtigt at tørre vådt overtøj og gennemblødte sko. Man hænger blot beklædningen ind i skabet, lukker døren, vælger indstilling og trykker start. Når tøjet igen skal tages i brug, er det tørt og rart at have på. Det er da praktisk.

3 gode grunde til at vælge et tørreskab
Tørreskabe tilbyder en blid men effektiv måde at tørre tøj på. Der er ingen fysisk kontakt, som forårsager slid eller beskadiger tøjet, i modsætning til en tørretumbler.
Tørreskabet kan tørre det meste f.eks. arbejdstøj, overtøj, uldtrøjer, klude og endda læder. Derudover er der holdere til handsker, vanter, sko og støvler.
Det er nemt at betjene. Man vælger selv, hvor tørt tøjet skal være - for eksempel strygetørt eller helt tørt. Udover det har man ikke som bruger ret meget andet at tage stilling til. Det er ganske enkelt at få tørret sit tøj på denne måde.

Hvilket tørreskab skal man vælge?
Hos ASKO, der er en af de største leverandører af tørreskabe, har man udviklet tre varianter – det mekanisk styrede, det timerstyrede og varmepumpe-tørreskabet.
Det mekanisk styrede tørreskab
Det mest enkle og generelt den prisbilligste løsning er et mekanisk styret tørreskab. Her indstiller du blot, hvor længe tøjet skal tørre – for eksempel 4 timer – og om temperaturen skal være lav, medium eller høj. Denne type af tørreskab har aftræk der blæser den varme luft ud gennem væggen. Det er en populær løsning i daginstitutioner.
Vi anbefaler:

To måder at tørre tøj på
Asko Professional har tørreskabe med timerstyret tørring og varmepumpeteknologi.
Det timerstyrede tørreskab
Det praktiske ved et timerstyret varmeskab er, at det stopper af sig selv, når tøjet har opnået den ønskede tørhed. En indbygget sensor registrerer, når fugtigheden er nået tilpas langt ned. Det er et godt tørreskab til arbejdstøj.
Tørreskab med varmepumpeteknologi
Fordelen ved denne type tørreskab er, at det er det mest energieffektive af de tre typer. Det kan bruge op til 65 procent mindre strøm end de to andre løsninger, fordi dens indbyggede varmeveksler effektivt udnytter varmeenergien i den omgivende luft.
En anden fordel ved denne variant er, at skabet kan stilles op i et forholdsvis lille lokale. Det kræver nemlig ikke så store mængder luft som andre varianter. Til gengæld skal man her regne med en lidt længere tørretid, fordi varmeelementerne er mindre.
Har du spørgsmål til produkterne, eller har du behov for hjælp til at vælge? Så kontakt Asko for at få hjælp til at vælge.
Tørt tøj til alle brancher
Der er mange brancher, der benytter sig af varmeskabe til tøj.
Tørreskab til børnehaver
Det er også nemt at forstå, hvorfor tørreskabe i mange år har været populære i daginstitutioner. Når børnene kommer ind efter formiddagens leg i regn, slud og sne, er flyverdragten og støvlerne ofte dyngvåde, men med et varmeskab kan børnene igen få tørt tøj på, når de skal ud igen efter middag.
Tørreskab til klude og mopper
Også rengøringsbranchen har opdaget mulighederne. Våde klude, viskestykker og mopper i massevis er en udfordring, og kan man få dem tørret undervejs eller efter endt arbejde, er forbruget af materialer lavere og arbejdet bliver mere effektivt.
Tørreskabe til industri
Tørreskabet benyttes mange andre steder. Skihoteller og jagthytter i fjeldene, offshore-branchen eller kontorer, der vil tilbyde medarbejderne det personalegode at kunne få tørret tøjet efter en regnfuld tur til arbejde. Kort sagt: Flere og flere virksomheder tager muligheden til sig.

Professionel kvalitet
Ifølge ASKO vælger de fleste virksomheder i dag et tørreskab af varmepumpetypen. Dette er hovedsageligt for at vælge en energieffektiv enhed, der bidrager til at sænke det overordnede energiforbrug og tørrer tøj mere økonomisk.
Er du på udkig efter et tørreskab til din virksomhed, opfylder produkterne fra ASKO Professional vidt forskellige behov og brugssituationer. Du vil altid få et tørreskab af professionel og slidstærk kvalitet.
Har du spørgsmål til produkterne, eller har du behov for hjælp til at vælge? Så kontakt Asko for at få hjælp til at vælge.

Vælg det rette tørreskab
Tørreskabe er forskellige, men det er nemt at vælge det rigtige. Ifølge ASKO er det vigtigste at se på, hvor tørreskabet skal installeres.
- Hvilken størrelse har rummet? Er det lille, bør man vælge en varmepumpe-model.
- Er der aftræk? Hvis ikke, så er et mekanisk eller et timerstyret tørreskab det bedste valg.
- Tid er også en vigtig faktor. Skal tørreskabet bruges mange gange i løbet af en dag, for eksempel til mopperne i et rengøringsselskab, så bør man vælge en model med aftræk og timerstyring. Den tørrer tøjet hurtigt.
- Hvis skabet anvendes mindre hyppigt, kan det være en model, som drives af en varmepumpe, der er det rette valg.

ASKO Tørreskab DC7784VW
Dette fine, mekaniske tørreskab i professionel kvalitet har indbygget timer og kan tørre op til 4 kilo vasketøj på en gang. Sensorer kontrollerer tøjets fugtighed og afslutter processen, når tøjet er tørt.
Man kan tørre alle former for tøj – herunder våde flyverdragter, overtøj og skitøj. Selv uld, silke, plastik og læder (også sko) kan hænges ind i skabet og tørres uden at tage skade. Der er mulighed for forskudt start, og man kan aflæse den resterende tid uden på skabet. Når tørringen er overstået, giver skabet en alarm.
Døren er vendbar på ASKOs tørreskabe, som ikke fylder ret meget og er nemme at placere.
Vi anbefaler:

Kontakt os
For os er god service vigtigt. Der findes derfor flere måder hvorpå du kan kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Dette gælder både før, under og efter et køb.