
Need for Speed™ Unbound
Need for Speed™ Unbound er det samme som tidligere NFS-titler, og alligevel er det intet som dem overhovedet. Kør om kap mod uret, stik af fra politiet, og deltag i de ugentlige kvalifikationsløb for at vinde en plads i The Grand, den ultimative streetrace-udfordring i Lakeshore. Fyld din garage med præcisionstunede, skræddersyede biler, og lys gaderne op med din stil, eksklusive pasformer og et levende soundtrack med A$AP Rocky og AWGE, der giver genlyd i alle verdenshjørner.


VERDEN ER DIT HVIDE LÆRRED
Graffitien springer af murene og giver dig en helt ny og unik visuel oplevelse i Need for Speed™ Unbound, når de mest realistiske biler nogensinde i Need for Speed™ kører blandt det nyeste inden for gadekunstens imponerende verden. Få adgang til en ny pakke med intense billedeffekter og lydeffekter, så du kan give den maks. gas og køre som aldrig før. Du får blandt andet Burst Nitrous, en ny boostertaktik, der giver dig svimlende med fart på.

START I BUNDEN, OG RÆS MOD TOPPEN
Hvis du vil nå til tops, må du tage chancer. Vælg selv, hvornår og hvordan du sætter alt på ét bræt, når du drifter gennem gaderne, prøver at køre fra politiet eller spiller penge på, om dine modstandere kan klare mosten. Tid er penge, og det gælder om at tjene dem hurtigt nok til at kunne deltage i de ugentlige kvalifikationsløb og vinde en billet til Lakeshores ultimative løb, The Grand.

VIS ALLE OMKRING DIG, HVAD DU STÅR FOR
Find et Meetup, og vis din unikke stil frem med hundredvis af kosmetiske genstande at vælge imellem, heriblandt eksklusive stiludtryk fra de mest banebrydende modefolk i verden. Giv din bil et look, der matcher dig, med unikke folier og design for at få det mest ultimative og specialdesignede look. Og husk at jorde modstanderne lidt ekstra med din egen personlige vinderpositur, når du står øverst på podiet

OPLEV FRIHEDEN VED FLOW
Oplev banebrydende kunstnere fra hiphopverdenen og dens globale fortolkninger med et genreoverskridende soundtrack med A$AP Rocky og AWGE i spidsen. Den originale musik er komponeret af Brodinski - den innovative franske producer, der skabte en forbindelse mellem
europæisk techno og Atlanta-trap-scenen - for at legemliggøre den undergrundskultur, der løber gennem hjertet af Lakeshore, og som kanaliserer internationalt forskellige udtryk for hiphop.