
Sådan konfigurerer du din Google Pixel-telefon
Har du netop udskiftet dig gamle Pixel-telefon med en ny, eller er du helt ny i Google Pixel-verden? Så kan vi fortælle dig, at du nemt kan flytte det, der er på din gamle telefon, over på din nye Pixel-telefon, eller du kan konfigurere din Pixel-telefon som en helt ny enhed. De fleste telefoner, der bruger Android 5.0 og nyere eller iOS 8.0 og nyere, lader dig automatisk overføre indhold fra den gamle telefon til den nye, men du kan også manuelt overføre indholdet, hvis du foretrækker det.
Mulighed 1: Overfør indhold fra din nuværende telefon
For at flytte indhold til din nye Pixel-telefon skal du følge trinene på skærmen, første gang du tænder telefonen.
Hvis du ikke overfører indhold eller ikke gør konfigurationen færdig med det samme, vil du inden for et par minutter få en notifikation, der fortæller dig, at du ikke har gjort konfigurationen færdig. Du kan da trykke på Afslut konfiguration og færdiggøre den.
Venter du yderligere et par dage, må du åbne Indstillinger og trykke på Afslut konfiguration øverst på skærmen.
Længere nede i guiden får du også at vide, hvordan du flytter indhold fra Android eller iPhone til Pixel.
Mulighed 2: Overfør ikke indhold fra din nuværende telefon
Hvis din Pixel-telefon er din første telefon, eller du vil have en ny start, skal du tænde den og trykke på Start -> Konfigurer som ny. Du springer da overførsel af indhold over og begynder i stedet at tilpasse din nye telefon.
Læs, hvordan du skifter fra din gamle telefon til Google Pixel:

Sådan skifter du fra iPhone til Pixel
Har du allerede taget skiftet til en Pixel telefon, eller overvejer du det, men tænker det er svært at skifte fra iPhone? Læs mere her i vores guide, der forklarer, hvordan du går fra iPhone til Pixel.

Sådan skifter du fra Android til Pixel
Har du en gammel Android og vil nu skifte til Pixel? Læs her hvordan du nemt kan skifte!