
TIL KAMP MOD FARLIGT STØV PÅ BYGGEPLADSEN
Med en kraftfuld industristøvsuger i H-klassen fjerner du effektivt sundhedsfarligt støv på byggepladser og lever op til myndighedernes krav.
De senere år er der kommet stærkt fokus på farligt støv i byggeindustrien og andre steder. Regler og lovgivning er blevet strammet nationalt og på EU-plan, og myndighederne har øget fokus på, at medarbejdere ikke udsættes for sundhedsskadeligt støv, der for eksempel kan sætte sig i lungerne og ved længere tids påvirkning give varige helbredsskader.
Løsningen er åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og en sikkerhedsklassificeret våd/tør-støvsuger. Man inddeler støvfyldte miljøer i tre klasser: L, M og H. Sidstnævnte er den værste. Nilfisk, som er blandt de mest erfarne producenter af professionelle støvsugere, anbefaler, at man under alle omstændigheder altid køber en våd/tør-støvsuger, der er klassificeret til arbejdsopgaver, som udvikler støv på H-niveau.

Filtret ryster sig selv
”I sig selv kan beton være M-klasse. Men borer man i en betonvæg, så er det H-klasse. Derfor bør man vælge en H-klasse-støvsuger, der kan håndtere alle opgaver, hvor der er støvproblemer. I vores Nilfisk Attix 33 og 44-serier af H-støvsugere filtreres 99,995 procent af støvet væk” forklarer salgsdirektør Per Christian Hansen, Nilfisk.
De stærke Attix-støvsugere har for nogle modellers vedkommende en indbygget funktion, InfiniClean, som sørger for at ryste filtret automatisk hvert 15. sekund. Dermed bevarer støvsugeren sin sugekraft under hele arbejdet, uden at man skal trykke på knapper undervejs for at rense filtret – og man får gjort arbejdet hurtigere færdigt.

Fuldstændig forseglet luftstrøm
Luftstrømmen er fuldstændig forseglet, så der ikke kan slippe støv ud i lokalet; heller ikke under rensningen af filtret. Og ifølge Nilfisk er det vigtigt, at man anvender de sikkerhedsposer, som Nilfisk producerer til Attix-støvsugerne. Det sikrer nemlig, at støvet kan bringes videre på en forsvarlig måde efter endt arbejde.
Attix-modellerne er kompakte og nemme at transportere til et nyt arbejdssted. Der fås modeller til M- og til H-klassificeret arbejde, men prisforskellen er ikke særlig stor, så man kan med fordel gå efter en H-model.

Fakta om modellerne Nilfisk Attix 33 og 44
Effektivitet mod støv: 99,995 % med H-klasse-filter
Filterrensning: Fuldautomatisk InfiniClean eller semiauto-matisk Push&Clean
Støvklasse: M eller H
Beholder: 30 liter/42 liter (Attix 33/44) støv
Vægt og størrelse: 14,5 kg, 56,5 x 38,5 x 52,0 cm

Spul vægge nemt og mobilt
Nilfisk har et bredt sortiment af værktøj til professionel brug. Blandt de mest spændende maskiner er koldtvandsrenserne i MC-serien. De er det ideelle valg til selvstændige håndværkere, som fra tid til anden har rengøringsopgaver med lav intensitet. Alle modeller er nemme at transportere og i kompakt design. De har intern kemiinjektor med sugeslange og doseringsventil.

Nilfisk - for et renere resultat
Nilfisk er global markedsleder inden for professional rengøring som producerer støvsugere, industristøvsugere, gulvrengøringsmaskiner og andre innovative rengøringsløsninger til private og erhverv.