Prismatch
Hos os kan du være sikker på, at du altid får den bedste pris! Vi tilbyder nemlig prismatch i købsøjeblikket. Det betyder, at vi matcher prisen, hvis du finder samme vare billigere hos en af vores konkurrenter i Danmark.

Hvad indebærer prismatch?
For at prismatch gælder er det en forudsætning at varerne, som sammenlignes, er samme mærke og model. Det er også en forudsætning at varen er på lager hos konkurrenten og kan købes til den gældende pris. Ved prismatch imod online forhandlere, matcher vi produktets pris og lægger konkurrentens billigste fragtpris oveni. Vi vil bede om dokumentation på prisen f.eks. ved fremvisning af annonce, kvittering eller henvisning til tilbudssiden.
Det kan nogle gange være vanskeligt at vælge rigtigt. Derfor har vi i mange tilfælde også udvidet returret i 30 dage på køb hos Elgiganten. Som klubmedlem får du op til 50 dage.
Prismatch gælder når:
- Varen er på lager og/eller kan købes hos en forhandler
- Varerne, der sammenlignes, er identiske (samme tekniske specifikationer, mærke og udseende)
- Ovenstående 2 punkter kan dokumenteres
Prismatch gælder ikke ved:
- Varer der er annonceret som åbningstilbud
- Kombination med andre tilbud.
- Varer der sælges som demo-, outlet- eller udstillingsmodeller
- Varer som sælges fra udenlandske forhandlere
- Forhandlere som ikke står indregistreret i dansk CVR-register
- Produkter som sælges af vores Marketplace-partnere via elgiganten.dk
- Varer der er annonceret med Mobilrabat, og forudsætter oprettelse af abonnement hos en teleudbyder
Prismatch ved B2B-ordrer
Prismatch gælder også for alle vores B2B-kunder, men da disse ordrer ofte består af store mængder, har vi enkelte undtagelser og krav til de almindelige betingelser ovenfor:
- Gælder ikke ordrer på mere end 5 identiske produkter
- Gælder ikke specielbestilte produkter
Vi oplever desværre et stigende antal falske webshops, der vildleder kunder med falske priser. Elgiganten ønsker at sikre gennemsigtighed i markedet, hvorfor der ikke prismatches mod forhandlere som ikke står indregistreret i dansk CVR-register.