Sådan fungerer returretten i Elgiganten
Vi vil gerne gøre det nemt for dig, som kunde hos Elgiganten at returnere dit produkt. Her på siden har vi samlet en oversigt for vores returregler. Det kan være vanskeligt at vælge rigtigt og vi ønsker at give den bedste oplevelse - så du ender med det helt rette for dig. Vi tilbyder returret i op til 30 dage og som klubmedlem får du op til 50 dage. Er det mod forventning ikke det rigtige produkt for dig, kan du levere dit produkt tilbage og få pengene retur.
_________________
FAQ Returret
1.1 Regler og vilkår for returnering
Elgiganten tilbyder op til 30 dages returret på uåbnede produkter og 14 dage på åbnede produkter. Returretsperioden løber fra det tidspunkt, du modtager produktet.
Den særlige returret gælder ikke på følgende produkter:
- Marketplace-produkter. Du skal her kontakte den ansvarlige Samarbejdspartner for at få nærmere oplysninger om partnerens returret.
- Skrabelodder, værdikoder og gavekort fra eksterne partnere
- Køkkener og specialtilpassede køkkendele
- Specialtilpassede produkter (f.eks Screensmart)
- Services (f.eks klargøringer, kalibreringer og lign.)
- Produkter med abonnement
Returretten gælder ikke på følgende produkter hvis emballage/plombering er brudt:
- In-ear hovedtelefoner og VR-headset
- Hygiejneprodukter, tandplejeprodukter, hud- og kropsplejeprodukter
- Mobiltelefoner købt fysisk i en butik
- Software, spil og film. For digitalt downloadede produkter er fortrydelsesretten opbrugt, når du har fået adgang til licensnøglen.
For alle produkter gælder det, at der skal kunne fremvises original kvittering, og at varerne leveres retur som ny og at varen returneres i original emballage.
1.2 Fremgangsmåde ved returnering
Du kan vælge at returnere i varehuset, hvor du blot medbringer produkt og kvittering. Du kan også sende produktet retur til os, ved at udfylde vores returskema. Har du spørgsmål kan du kontakte vores kundecenter på 70 80 70 70 eller sende en mail til hello@elgiganten.dk
2.1 Fortrydelsesret
Ved køb på Elgigantens hjemmeside gælder i tillæg de lovpligtige regler om fortrydelsesret. Læs mere i vores salgs- og leveringsbetingelser til forbrugere her.
3.1 Generelt
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse. I overensstemmelse med købelovens regler ydes du som forbruger i udgangspunktet 24 måneders reklamationsret. For varer med begrænset levetid er din reklamationsret dog begrænset til den holdbarhedsperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare.
Opdager du en fejl eller mangel ved en købt vare, skal du snarest muligt og inden for rimelig tid kontakte Elgiganten og forklare, hvori fejlen eller manglen består. Reklamation kan foretages ved at kontakte vores Kundecenter eller ved henvendelse i et af vores varehuse. Kontaktinformation til Kundeservice finder du her. En butik nær dig finder du til højre for søgefeltet længere oppe.
Lider varen af en fejl eller mangel, vil Elgiganten sørge for at reparere varen eller alternativt foretage omlevering, hvis det ikke medfører uforholdsmæssige omkostninger for Elgiganten.
I nogle tilfælde er de varer, du køber i Elgigantens varehuse eller på Elgigantens hjemmeside, dækket af en garanti. Elgiganten indestår ikke for garantier afgivet af tredjemand. Dine ufravigelige rettigheder efter købeloven berøres ikke af eventuelle garantier.
3.2 Tryghedsaftale
Hvis du har en Tryghedsaftale på din vare, er du sikret mod fejl, der måtte opstå som følge af ydre påvirkninger, herunder overspænding, stødskader og væskeskader.
Ved køb af en Tryghedsaftale indgår du aftale med Moderna Försäkringarden (CVR nr.: 516403-8662). Elgiganten etablerer ved disse køb kontakten mellem dig og Moderna Försäkringarden. I forhold til Tryghedsaftaler agerer Elgiganten altså alene som formidler - og IKKE som din aftalepart. Det betyder bl.a., at du i forhold til Tryghedsaftaler ingen rettigheder og pligter har i forhold til Elgiganten.
Ved køb af Tryghedsaftalen accepterer du Moderna Försäkringardens forsikringsbetingelser. Indholdet af forsikringsbetingelser har du ret til at blive gjort bekendt med, inden du tiltræder en Tryghedsaftale. Oplysningsforpligtelsen påhviler Moderna Försäkringarden og IKKE Elgiganten.
3.3 Særligt vedrørende erhvervsdrivende
Hvis du er erhvervsdrivende og - i strid med punkt 1 i vores salgs- og leveringsbetingelser - har brugt Elgigantens netbutik (www.elgiganten.dk) til indkøb af varer, ydes du kun 30 dages reklamationsret. Med mindre andet er aftalt, ydes erhvervsdrivende i øvrige tilfælde 12 måneders reklamationsret.
Erhvervsdrivendes reklamation skal ske straks en fejl eller mangel konstateres. Erhvervsdrivende har pligt til at foretage en sådan undersøgelse af en købt vare, som ordentlig forretningsbrug kræver.
3.4 Reklamationsretten trin for trin
Selvom Elgiganten handler med kendte mærkevarer, hænder det desværre, at en vare går i stykker. Nedenfor kan du læse om, hvordan du som forbruger er stillet i en sådan situation. Du skal være opmærksom på, at det kun gælder varer, der er omfattet er reklamationsretten.
3.4.1 Reklamationsret
Alle varer er omfattet af en 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du i op til 24 måneder fra købsdato kan reklamere over eventuelle fejl og mangler.
3.4.2 Bevisbyrden
Der kan i visse tilfælde være tvivl om, hvorvidt en fejl er dækket af reklamationsretten. Viser fejlen sig inden for de første 6 måneder formodes fejlen at have været til stede ved overdragelsen, og det er sælger, der skal sandsynliggøre det modsatte. De resterende 18 måneder er det som udgangspunkt køber, der skal godtgøre dette.
3.4.3 Hvis varen har en mangel
Hvis du mener, at din vare lider af en mangel, vil vi udbedre manglen ved at lade din vare reparere af autoriserede fagfolk, men i visse tilfælde kan andre løsninger også komme på tale (jvf. købeloven).
Du skal være opmærksom på, at der ikke er tale om en mangel, hvis fejlen skyldes slitage (f.eks. laserpickup), ukorrekt brug (f. eks. i strid med brugsvejledningen) eller ydre påvirkninger (f. eks. lynnedslag). I disse tilfælde skal du selv afholde omkostningerne ved en eventuel reparation.
I forbindelse med undersøgelser af din vare har Elgiganten ret til at tage et gebyr. Størrelsen af gebyret oplyses ved indlevering og skal betales af dig, hvis det viser sig, at fejlen ikke er omfattet af reklamationsretten.
3.4.4 Reparation
For at indlevere en vare til reparation skal du medbringe det til nærmeste varehus. Husk din originale kvittering. Du kan også vælge at sende varen og kvitteringen til os.
3.4.5 Returnering
Hvis du returnerer din vare til os med posten med henblik på reklamation, skal du vedlægge varen følgende:
- Kopi af din faktura/ordrebekræftelse
- Udførlig fejlbeskrivelse eller retur-årsag (skal udfyldes i returneringsformularen). Hent vores returneringsformular her.
- Information om, hvordan vi kan komme i kontakt med dig ved spørgsmål.
Vi anbefaler, at du sender varen som "pakkepost", da du så får mulighed for at spore pakken, i tilfælde af at leverancen forsinkes eller forsvinder for transportøren. Ved "pakkepost" er der ydermere mulighed for erstatningskrav mod transportøren, hvis pakken forsvinder.
Store varer (hvidevarer, tv m.v.) kan være svære at transportere, og her kan vi hjælpe dig. Du bedes derfor tage kontakt til vores Kundecenter.
3.4.6 Forbrugerklagenævnet
Hvis du er utilfreds med Elgigantens håndtering af en reklamation eller andet, skal du først rette henvendelse til Elgiganten. Kan der ikke findes en løsning, kan du klage til Center for Klageløsning per e-mail til cfk@kfst.dk eller per brev til Nævnenes Hus, Erhvervsministeriet, Toldboden 2, 8800 Viborg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, se www.kfst.dk.
Hvis der ikke lykkes os at nå til enighed hos Center for Klageløsning, kan du derefter indgive en klage til Forbrugerklagenævnet, hvis betingelser herfor er opfyldt, se www.kfst.dk
Ved køb af abonnementer indgår du aftale med den pågældende leverandør. Elgiganten etablerer ved disse køb kontakten mellem dig og leverandøren. I forhold til abonnementsaftaler agerer Elgiganten altså alene som formidler - og IKKE som din aftalepart. Det betyder bl.a., at du i forhold til abonnementsaftaler ingen rettigheder og pligter har i forhold til Elgiganten.
Ved køb af abonnement accepterer du leverandørens abonnementsbetingelser. Indholdet af leverandørers abonnementsbetingelser, har du ret til at blive gjort bekendt med, inden du indgår en abonnementsaftale. Oplysningsforpligtelsen påhviler leverandøren og IKKE Elgiganten.
Du har 14 dages returret på brugte produkter, demomodeller el. lign. fra købsdagen mod forevisning af original kvittering, hvis produktet tilbageleveres i samme stand, som du modtog det i. Produkterne er tydeligt mærket med "Outlet", "returprodukt", "demomodel" el. lign.
Der gælder naturligvis den 2-årige reklamationsret, som købeloven foreskriver.
Ekstra fordel som klubmedlem
Når du handler hos Elgiganten, har du 30 dages returret på uåbnede varer* og 14 dage på varer hvor emballagen er brudt*. Som klubmedlem får du helt op til 50 dage på uåbnede varer*.
Opret dig som klubmedlem her og nyd godt af alle fordelene.
*Bemærk at der er enkelte undtagelser for returretten. Det er beskrevet i afsnit 1.1 ovenfor.

Sådan returnerer du
Du kan vælge at returnere i varehuset, hvor du blot medbringer produkt og kvittering. Du kan også sende produktet retur til os, ved at udfylde vores returskema.
Har du spørgsmål kan du kontakte vores kundecenter på 70 80 70 70 eller sende en mail til hello@elgiganten.dk.
Produktets stand
Hvis produktet er åbnet og brugt, og det vurderes at produktets værdi er forringet, forbeholder vi os retten til ikke at tilbagebetale produktets fulde beløb. Et produkt er forringet, når det ikke længere kan sælges som ny, produktet har været brugt og ikke returneres i original emballage.