
Guide: Hvad skal du gøre, når din pc er beskadiget
Tidspunktet er altid lige dårligt. Uanset om synderen er en fabrikationsfejl, tordenvejr, tyveri eller en vildfaren kop kaffe, er det surt at skulle spilde tid på uheld, skader og fejl på PC'en. Det ene øjeblik ånder alt fred og idyl – det næste fyldes hovedet af spørgsmål. Gælder garantien nu? Er min PC forsikret? Har jeg husket at tage backup? Var der ikke noget med, at jeg havde en tryghedsaftale hos Elgiganten? Og hvor er nu kvitteringen? Husk at trække vejret. Det er heldigvis ikke jordens undergang, og der er hjælp at hente! Disse tips til, hvordan du skal gøre, vil forhåbentlig give dig lidt ro i sindet.

Begræns skaderne
Uanset hvad der er sket, er det en god idé at slukke for computeren og koble strømmen og eventuelle eksterne enheder fra så hurtigt som muligt, inden du forsøger at danne dig et overblik over situationen. Har du spildt på computeren? Så fjern den fra det spildte, tør den af med en fnugfri klud, og stil den gerne med bunden i vejret som et omvendt V, så den kan lufttørre. Der sidder ekstremt mange fintfølende dele under kabinettet. Derfor bør du aldrig åbne maskinen selv for at tørre eller reparere den – lad altid professionelle tage sig af alt, hvad der skal ordnes indvendigt. Inden du gør mere med computeren, kan det være en god idé at ringe til kundeservice for en sikkerheds skyld, fortælle dem, hvad der er sket, og få deres ekspertråd.
Du kan tage din computer med ind til Elgigantens kundeservice og få hjælp dér, men det er svært at sige noget generelt om, hvornår det er nødvendigt at komme ind i butikken. Derfor kan det være en god idé at ringe til kundeservice i forvejen.

Kvittering, PC-garanti og PC-forsikring
Det er en god idé at finde al information, du har om PC'en, inden du kontakter Elgigantens kundeservice. Du kan se på din kvittering, om garantien er udløbet, men hvis du ikke kan finde den, har Elgigantens kundecenter som regel mulighed for at udskrive den fra deres systemer. Hvis dit ærinde gælder fysiske skader, der er blevet påført PC'en, gælder garantien ikke, men den kan være dækket af din indbo- eller rejseforsikring.
Garanti for erhvervskunder - specifikke vilkår og betingelser gælder.
Elgigantens tryghedsaftale
Hvis du har tegnet Elgigantens tryghedsaftale, er du dækket mod tyveri i hjemmet, på kontoret eller i fritidsboligen og mod skader, som skyldes uheld og bommerter, f.eks. hvis du taber den, spilder på den eller lignende. Tryghedsaftalen for PC har desuden ingen selvrisiko og gælder i hele verden.
Vidste du, at også vores erhvervskunder kan købe Elgigantens forsikring, hvor de samme vilkår og betingelser gælder.

Tag backup, hvis du kan, og kom ind i butikken
At det er vigtigt at tage backup, er måske noget af det værste, man kan få at vide, når uheldet er ude, men alligevel er det på sin plads at nævne det her. Afhængigt af hvad der er sket, kan det stadig være muligt at tage backup af computeren, selv efter skaden er sket. Gør det, hvis det er muligt, men lad være med at gå i panik, hvis du ikke kan få det til at fungere. Det er ikke sikkert, at bryllupsbillederne er forsvundet for altid.
Hvis du ikke kan tage backup, er der stor sandsynlighed for, at vi kan klare det i butikken. Vi samarbejder desuden med Ibas, som er førende i Norden inden for rekonstruktion af data. Hvis vi ikke kan tage backup i butikken, kan vi få hjælp af Ibas.

Hvad sker der nu?
Alt efter omfanget af skaden eller fejlen får du dommen, når teknikerne hos Elgigantens kundeservice har kigget på det. Derfra er det lidt som at have bilen på værksted.
Du får et prisoverslag i butikken, når du indleverer produktet. Hvis produktet skal repareres, får du en nøjagtig pris. Inden vi gør mere, får du mulighed for at takke ja eller nej til en reparation. Hvis du takker nej, får du produktet tilbage og betaler kun afgiften for undersøgelsen.
Reparationen kan tage mellem 2-3 uger, men er normalt hurtigere.

Guide: sådan løser du de mest almindelige PC-problemer
Samtidigt med at PC'er gør vores liv bedre, er det ikke altid let at håndtere dem. Læs denne guide fra Elgiganten over de mest almindelige PC-problemer.

Hvor hurtig bør din internethastighed være?
Med flere og flere enheder forbundet til det trådløse netværk, øges kravene til både hastighed og stabilitet. Men hvor hurtig skal din internethastighed egentlig være når du skal arbejde hjemmefra eller slappe afmed lidt underholdning?
Vi er din mest entusiastiske støttespiller
Med en supportaftale fra Elgiganten får du ubegrænset pc-hjælp. Fra det øjeblik du køber din computer og så længe du ønsker. Når du har brug for os, er en tekniker kun et klik eller et telefonopkald væk. Vi kan hjælpe dig via fjernstyring af din pc, eller du kan kigge forbi et af vores varehuse. Som du allerede har forstået, med en supportaftale fra Elgiganten løser alt sig - for vi støtter dig hele vejen.

Stadig flere overlader arbejdet til os
Skal du købe nye hvidevarer? Læs denne artikel og find ud af om du vil transportere og installere dine hvidevarer selv.