
Tablet og iPad til børn - tips og gode råd
En tablet kan være et virkelig godt hjælpemiddel - selv for de mindste. Men hvor går grænsen? Og hvilke pædagogiske apps findes der? Her kommer der nogle tips og gode råd.
De fleste forældre bliver overraskede over, hvor hurtigt et barn lærer at bruge en tablet. Små børn virker til at have intuitiv forståelse for hvordan man trykker, scroller og zoomer. Visse af disse små eksperter bliver meget overraskede, når de finder ud af, at man ikke kan forstørre almindelige billeder med fingrene.
Tabletten bliver med andre ord hurtigt en trofast ven. Den kan holde barnet fuldt beskæftiget i flere timer – om det er en tidlig lørdag morgen eller på køreturen til sommerhuset. Men som med så meget andet findes der gode og dårlige vaner. Og selvom barnet elsker sin tablet, har du som forælder ansvaret for at sætte grænserne.

Brug tabletten sammen
”Der findes ingen endegyldig grænse for ved hvilken alder, det er egnet for et barn at begynde at bruge en tablet. Det er dig som forælder, der kender dit barn bedst. Men for de mindste er der begrænsninger for, hvad de kan bruge den til uden hjælp. At bruge en tabletten kræver både finmotorik, koncentration og evner”, siger Ida Aspeslåen Erikstad, der er seniorkonsulent hos norske Medietilsynet.
Hendes råd er, at barnet skal bruge tabletten eller iPaden sammen med en af forældrene. Det kan fungere lige så godt som pegebøger og lege.
”At sidde med mor og far og snakke, pege, grine og hygge kan for mange små børn være det bedste ved at bruge en tablet”, fortæller hun.
”Ved at sidde sammen kan I også snakke om ting, der eventuelt kan være uhyggeligt for barnet,” siger Ida videre.

Børn og skærmtid
Hvad der er den rette mængde tiden foran skærmen for barnet er en af de vanskeligste spørgsmål at besvare for forældre. Tiden går hurtigt, når du leger med en tablet, men hvornår bliver det for meget? Ifølge norske Medietilsynet bør man ikke regne i minutter. I stedet bør man tænke på, hvad det er barnet laver med tabletten. At sætte grænser, der ender, når barnet har bygget noget færdigt eller set et helt afsnit af en serie, er bedre end at fokusere på den reelle skærmtid. Derudover gør det naturligvis en forskel, om barnet bruger en pædagogisk app eller gør noget passivt – som eksempelvis at se en film.
”For mange forældre er det vigtigste at begrænse deres eget medieforbrug. Sidder de selv med mobilen eller tabletten hele tiden, så kan de forvente, at barnet kommer til at gøre det samme,” slår Ida Aspeslåen Erikstad fast.
”Det er heller givet, at alle børn sidder fast foran skærmen. Især små børn bliver hurtigt trætte og vil hellere lave noget andet”, tilføjer hun.

Den rigtige tablet til børn
De første år efter tablets blev lanceret, var begrebet næsten synonymt med iPad. I dag er udbuddet meget større – selv i mindre prisklasser.
Er dit under tre år, så kan du sagtens klare dig med en mindre og billigere tablet – eller en ældre enhed. Et lille barn jo blot tabletten til at høre musik, se film og spille simple spil.
Batterilevetiden er heller ikke specielt vigtig. I hvert fald ikke hvis du ønsker at begrænse barnets skærmtid.
Skal barnet bruge tabletten som TV i bilen, bør skærmen være mindst ti tommer. Ellers bliver billedet meget småt, når tabletten monteres bag på forsædet.
Netfornuft og børnesikring
Uanset hvad du vælger, kan det være en god idé at begrænse barnets adgangsmuligheder på tabletten. Det fritager ikke forældrene for at tage ansvar for at lære barnet, hvordan man begår sig på internettet, men det giver en lidt større tryghed.
”På mange tablets (og smartphones) kan man låse skærmen, så barnet ikke kan stryge og trykke sig rundt på egen hånd. Flere underholdningsapps er desuden udstyret med børnesikring. Nogle vælger også at downloade børnevenligt indhold til tabletten for derefter at slå internettet fra,” siger Aspeslåen Erikstad og tilføjer:
” Under alle omstændigheder er det vigtigt og rart for barnet, at de voksne følger med, deltager og taler med dem om, hvad der foregår.”

Pædagogiske apps og spil til små børn
Her er nogle af de apps, som norske Barnevakten anbefaler til børn. Apps til iPad fungerer også på iPhone.
Huvi (iPad): Lader dig begrænse, hvilke YouTube-videoer barnet kan se.
Bloom, Megalearn (iPad): Flot og lærerig app til børn om planter. Fra 4 år.
Mammals, Tinybop (iPad): Fascinerande og lærerig app om dyr. Fra 4 år.
Dragonbox Numbers (iPad/Android tablets): App, som kombinerer spil med simple matematikopgaver. Fra 4 år.
Den norske forening Barnevakten anbefaler desuden, at man deaktiverer push-notifikationer om opdatering af apps samt muligheden for at foretage køb i apps. På en iPad indebærer det, at man slår Køb i apps fra i menuen Begrænsninger. Ved at trykke på Programmer under Tillad under menupunktet Begrænsninger kan du blokere for download af programmer med en for høj aldersgrænse.

Tablets og iPads til børn:
Læs mere om:

Hvilken tablet skal du vælge? | Købsguide til tablet og iPad
Vi giver dig overblik over diverse funktioner, hvilket gør det nemmere for dig, at vælge den tablet eller iPad, der passer bedst til dig.