
Guide: Find den rette gaming-router med Elgiganten
Trådløs gaming på højt niveau kræver ekstra stor kapacitet, og med denne guide kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige gaming-router.

Hvad gør en router?
Mange gange når du oplever lag, mens du gamer, så skyldes det tit, at routeren ikke kan følge med længere. Derfor er det på tide at se på en mulig opgradering. En gaming-router eller en switch er et must, hvis du spiller online-multiplayerspil. De er nemlig så meget mere end blot en boks, hvortil du kobler dine netværkskabler og opnår forbindelse til dit wi-fi. Det er en lille computer i sig selv, der har et formål: At sortere og håndtere alle datapakker på den bedst mulige måde. Routeren og switchen har en processor, sin egen hukommelse og sine egne smarte programmer, der gør deres yderste for at sikre dig en hurtig og stabil netværksforbindelse.

QoS
Quality of Service er en af de vigtigste funktioner, som en gaming-router kan have. QoS er en funktion, som du finder i routerens software, og den bestemmer hvor meget båndbredde, hver tilsluttet enhed har lov at bruge. Skal du game, kan du eksempelvis bestemme, at du vil bruge 50 procent af båndbredden. Og de resterende tilsluttede enheder deler så de øvrige 50 procent imellem sig.

Wi-Fi 6
Wi-Fi 6 – også kendt som 802.11ax – er den seneste, mest stabile og mest optimale wi-fi-standard til gaming. Det er dette du leder efter, når du gamer, da det er en perfekt kombination mellem rækkevidde, båndbredde og hastighed. Mange routere bruger stadig den ældre Wi-Fi 5-standard (802.11ac). Har du en ældre router, så kan det anbefales at opgradere til en Wi-Fi 6-router, da denne er lysår bedre.

MU-MIMO
Multiple user, Multiple Input, Multiple Output er en vigtig teknologi, der er ekstrem brugbar, når der er flere brugere sluttet til det samme wi-fi-netværk. Via en traditionel router kan hvert bånd kun kommunikere med en enhed ad gangen. MU-MIMO tillader hvert bånd at kommunikere med op til fire enheder på samme tid, hvilket giver en meget mere stabil forbindelse. Dette er utroligt vigtigt, når du gamer.

Wi-Fi 6
Wi-Fi 6 er i stand til at tilslutte til mange enheder på én gang, uden at hastigheden nedsættes takket være MU-MIMO-teknologi. En traditionel router kan kun kommunikere med én enhed af gange – f.eks. først din telefon, så din tablet, så din computer osv. Det skifte mellem enheder foregår hurtigt og er ikke et problem, hvis du kun har få enheder tilsluttet.
DumaOS
DumaOS er fremtiden indenfor gaming-routere. Det er en software udviklet af Netduma i samarbejde med Netgear, og den giver dig et utroligt intuitivt interface. DumaOS har sågar funktioner som Geo-Filter, der lader dig begrænse hvor høj ping fjender og servere kan have. Du spiller dermed med andre spillere, der har lignende ping som dig, hvilket minimerer risikoen for lag på både din computer og på din konsol – alt sammen via routerens software. Se vores gaming-routere med DumaOS længere nede på denne side.
OFDMA
Selvom MU-MIMO gør routeren i stand til at kommunikere med flere enheder på samme tid, så optager disse enheder stadigvæk en hel kanal hver. Og det er her, at OFDMA (Orthogonal Frequency-Division Multiple Access) kommer ind. Wi-FI 6 har Mu-MIMO 8x8, hvilket betyder flere kanaler sammenlignet med Wi-Fi 5. Og flere kanaler betyder større kapacitet. OFDMA gør det muligt at inddele ressourcerne i de forskellige kanaler, så de enheder, der har brug for en stor kapacitet – som din gaming computer – får det. Det er optimalt til dig, der har mange enheder online, da f.eks. din telefon og dit Smart TV ikke vil stjæle kapacitet fra din online gaming.
Kabelnetværk
Hvis du vil sikre dig imod lag, så er en kabelforbindelse den nemmeste løsning. Alle wi-fi-routere, som vi sælger, er udstyrede med Ethernet porte. Kabelnetværk er perfekt til enheder, der ikke skal flyttes omkring som en spillekonsol og stationær computer. Har du ikke brug for trådløst wi-fi, så har vi et godt udvalg af fremragende switches.

Se vores udvalg af gaming routere med DumaOS her:

Beamforming
Beamforming er en smart teknologi, der gør dit trådløse netværk endnu mere effektivt. Beamforming leder nemlig dine wi-fi-signaler i en bestemt retning. En traditionel trådløs-router udsender sine signaler med samme styrke i alle retninger, mens en router med beamforming retter signalerne mod de tilsluttede enheder, så du opnår en mere stabil forbindelse og bedre rækkevidde.

Trådløs lagring
Er I flere i hjemmet, eller har du flere enheder, som du gerne vil have adgang til dine filer fra, så er det smart at investere i en router, der understøtter trådløs lagring. Trådløs lagring indebærer, at du tilslutter en ekstern harddisk eller en USB-hukommelsesenhed til routeren. Dermed opnår du trådløs adgang til dine data. Det er også en smart løsning til at udvide lagringen på din computer, hvis den er ved at løbe tør, uden at du behøver at investere i ekstra udstyr til din computer.
