
Skift filter på din emhætte
Mange boligbrande eller tilløb til brande er startet, fordi komfuret har antændt fedtet i ventilationsfilteret. Regelmæssig rengøring og jævnlig udskiftning af filteret er med til at forhindre dette. Hvornår skiftede du sidst dit?

Regelmæssig vedligeholdelse af emhætten
En stor del af brande i parcelhuse starter i køkkenet. Ofte som følge af, at folk glemmer at slukke komfuret eller efterlader en elkedel, der koger tør. Fedt i emhætten bidrager ofte til, at den slags brande spreder sig hurtigere gennem ventilationskanaler rundt om i huset. Regelmæssig rengøring og vedligeholdelse kan reducere denne brandfare betragteligt. Hvor ofte filteret bør skiftes afhænger af brugen, men en smart tommelfingerregel er, at filteret bør skiftes efter 6-24 måneders brug. Du bør derudover give filteret en grundig rengøring hver tredje måned.

Enkel rengøring udgør en stor forskel
Synes du ikke, at emhætten har samme effekt, som da den var ny? Måske det er på tide at tjekke, om filteret trænger til en rengøring. Tag en brugsanvisning og afmonter aftagelige dele. De fleste filtre kan rengøres i opvaskemaskinen med almindelige opvasketabs. Resterende dele kan lægges i blød med enten Zalo eller lidt salmiak. Det er vigtigt, at alle dele får lufttørret tilstrækkeligt, før du samler emhætten igen. Gerne over natten. Udvendig rengøring kan klares med en mikrofiberklud og eventuelt ståluld, hvis du ønsker ekstra glans.

Tilbehør til emhætter:

Reparation
I Elgiganten tilbyder vi reparationsservice, der kan forlænge levetiden på dine produkter. Vores erfarne teknikere kan hjælpe med alt fra at skifte en ødelagt telefonskærm til reparation af bundkortet på din computer. Udforsk vores udvalg af services og reservedele.

Forlæng dine produkters levetid - guider og artikler
Pas på dine ting ved hjælp af ordentlig rengøring og vedligeholdelse, så holder de længere. Her vejleder vi dig i, hvordan du kan forlænge dine produkters levetid.