
Her er de bedste frysere til din første lejlighed
Skal du til at flytte – og købe din første fryser? Her er nogle gode tips og produkter, Elgiganten kan anbefale!
Der er flere ting, du skal tænke på, inden du køber en fryser til din første lejlighed. Hvilken type fryser, hvor stor skal den være og vil du have nogle ekstra funktioner, som fx fryseskab med isdispenser? Her er et par ting, du skal huske på.
Hvilken type fryser?
Der er primært to forskellige slags frysere:
- En kummefryser er praktisk, hvis du skal fryse større mængder eller større madvarer, der fylder lidt mere end normalt. Vores største frysere kan rumme over 450 liter. Du vil virkelig kunne udnytte pladsen i en fryser, da hylderne tit kan flyttes, så du kan ændre på indretningen eller helt fjerne hylderne.
- En skabsfryser er opdelt med hylder og skuffer, så det er nemmere at sortere maden og finde det, du skal bruge. Den har også den fordel, at den ikke fylder så meget i forhold til en kummefryser. Med sin høje og slanke form er den forholdsvis nem at placere. Derfor er denne type fryser ideel i fx en lejlighed, hvor der ikke er så meget plads. En skabsfryser kan nemt placeres i køkkenet. Det betyder, at du altid har nem og hurtig adgang til de frosne fødevarer, når du laver mad.
Skal du til at flytte ind i din første lejlighed, vil en skabsfryser tit være det bedste valg. Du kan også overveje:
- Et kølefryseskab. Det er fordelagtigt, hvis du ikke har så meget plads derhjemme eller ikke er så stor en husstand. I et kølefryseskab er fryseren ofte i bunden og køleskabet øverst. Fryseren er normalt forsynet med fryseskuffer til maden.

Hvilken størrelse?
En af de vigtigste ting at tænke på, når du skal vælge ny fryser, er, hvor meget opbevaringsplads, du har brug for. Her er, hvad vi som minimum anbefaler:
- Enlig person: 50 liter
- Små husstande (2-3 personer): 100 liter
- Mellemstore husstande (4 personer): 130 liter
- Store husstande (5 eller flere personer): 200 liter

Hvilke funktioner?
Moderne frysere har en masse forskellige nyttige funktioner. Overvej, om du vil have fx:
- Fryser med NoFrost. Det er en teknologi, der sikrer, at der ikke dannes is i din fryser. Derfor skal fryseren ikke afrimes.
- FastFreeze-funktion, så du kan lægge store mængder mad i fryseren på en gang.
- Automatisk lukning. Når døren lukker automatisk, risikerer du ikke, at din mad bliver dårlig.
- Integreret isterningmaskine. Med et fryseskab med isdispenser får du koldt vand og friske isterninger blot ved at trykke på en knap på dispenseren i døren.
Her er tre frysere, der er gode førstegangskøb:
Her er tre frysere, der er gode førstegangskøb:
Denne fritstående, kompakte Matsui-fryser er en god løsning til de mindste husstande og er både pålidelig og energieffektiv. Et volumen på 64 liter er perfekt til dig, der ikke ønsker en større fryser end nødvendigt. 3 gennemsigtige skuffer giver dig det perfekte overblik over frostvarerne.
En større, skabsfryser: Liebherr fryser GPesf1476-21001
Fryseren har en kapacitet på 103 l, 4 gennemsigtige kurve og er meget kompakt. Det kompakte design gør den perfekt til dig, der har et lille køkken, men som gerne vil have ekstra plads i fryseren. SmartFrost-teknologien forhindrer isdannelse, og automatisk SuperFrost-funktion giver dig mulighed for hurtigt at nedfryse dine madvarer.
Kølefryseskab: Samsung køleskab/fryser RL34T775CWWEF
Hold mad og drikkevarer friske med dette Samsung kølefryseskab, som har energimærke C. Køleskabet rummer 230 liter, og fryseren rummer 114 liter. Der er masser af plads i både køleskab og fryser takket være SpaceMax-teknologien, der sammen med rummene, Optimal Fresh+ og Humidity Fresh+, gør det nemt at organisere maden i skabet. Derudover har kølefryseskabet smarte funktioner som NoFrost, Power Frost og Power Cool.
Få den hjælp, du skal bruge for at finde den perfekte fryser
Vi ved, at det kan være svært at finde ud af, hvilken type fryser der passer til dig. Især fordi der er så mange at vælge imellem. Men der er ingen grund til bekymring! Vores store udvalg skyldes, at vi gerne vil sikre os, at vi altid har en fryser, der passer perfekt til dine behov.