
Rens og damp dit tøj med et tørreskab
Tørreskabe har mange fordelagtige egenskaber. Vi hjælper dig med at finde det helt rigtige tørreskab. Men hvad er forskellen mellem et tørreskab med kondens, varmepumpe og et med aftræk? De tre typer beskrives nedenunder. Det vigtigste, du skal vide om et tørreskab, er hvor det skal placeres, og hvad det skal anvendes til.
Tørreskab med kondens
Har du ikke noget ventilationssystem, som du kan slutte tørreskabet til, så skal du bruge et tørreskab med kondens. Dette behøver ikke blive tilsluttet til et ventilationssystem, da det ikke udleder luft, og vandet, som fjernes fra dit tøj, bliver opsamlet i vandbeholder, som du tømmer efter brug, eller som kan tilsluttes direkte til et afløb.
Varmepumpe?
En del tørreskabe med kondens har også varmepumpeteknologi, der indebærer, a det genanvender den varme luft, hvilket betyder, at det kun bruger halvt så meget strøm som et tørreskab uden varmepumpeteknologi.
Tørreskab med aftræk
Et tørreskab med aftræk kræver, at du kan tilslutte det til en udblæsningsforbindelse, da den fugtige luft skal kunne blæses ud af tørreskabet via aftræksslangen. Dette gøres gerne ved at tilslutte aftræksslangen til et hul i væggen, så den varme og fugtige luft kan ledes ud af tørreskabet, og rummet det står i. Køber du et tørreskab med aftræk, så medfølger udluftningsslangen.

Tørreskab med sensor eller timer?
Et sensorstyret tørreskab benytter sig af sensorer inde i skabet, der måler, hvornår tøjet er tørt, og herefter slukker for sig selv. Både tørreskabe med kondens og aftræk kan fås med denne funktion. Vil du selv indstille hvor længe dit tørreskab skal køre, så skal du vælge et tørreskab med timer. Også denne funktion fås til tørreskabe med kondens såvel som aftræk.
Tørreskab med damp
Vidste du, at der findes et produkt på markedet, der kan tørre og udglatte dit tøj, samtidig med at det også fjerner bakterier og smuds ved hjælp af damp? Behøver du ikke tørre dit tøj helt, komplet tørt, men mere har brug for at opfriske skjorter, kjoler eller sengetøjet, så er denne type tørreskab perfekt til dig.