
Find den bedste blæser til soveværelset i sommervarmen
Med en ventilator i soveværelset bliver varme sommernætter lettere at holde ud, og du undgår at vende og dreje dig natten lang, mens du er badet i sved. Lad hellere en kold luft fra en blæser sikre dig en god nattesøvn.

Varme sommernætter
Vi danskere elsker sommer, sol og varme. Vi fryder os, når termometeret kommer over 20 grader, men med hede sommerdage kommer også varme sommernætter, og så kan det være svært at falde I søvn. Langsomt bliver klokken langt over midnat, og du mærker, hvordan chancerne for at få den gode nattesøvn bare bliver mindre og mindre, time for time.
Heldigvis findes der en løsning. Med en blæser til soveværelset vil du få følelsen af behageligere luft, og du vil lettere kunne falde i søvn og dermed føle dig udhvilet, når du vågner.

Køl dit soveværelse ned med en støjsvag ventilator
Selvom en faneblæser ikke direkte køler luften ned, giver den alligevel en følelse af, at kold luft blæser over dig, og at luften ikke står stille i soveværelset. Desuden larmer ventilatorer nu om dage minimalt. Hvis du alligevel er bekymret for, at støj fra ventilatoren vil holde dig vågen og forstyrre dig, er der en række ventilatorer på markedet, der er meget støjsvage, men som alligevel giver den samme effekt.

Bliver man forkølet af at ligge med en tændt blæser?
Mange har nok oplevet at vågne op med både ondt i halsen og næse, der løber, efter at have sovet med aircondition i Syden. Heldigvis undgår du dette med en blæser, da du ikke får den samme kolde luft, og så kan du altid placere din ventilator, så du den ikke blæser direkte på dig.
Strømforbruget ved brug af en blæser kommer selvfølgelig helt an på mærke og model, men generelt bruger de ikke så meget strøm – heller ikke selvom de kører på fuld styrke natten igennem.
Kan man have en ventilator på børneværelset?
Mange småbørnsforældre bekymrer sig over at placere en ventilator på børneværelset, da de frygter, at den kolde luft vil gøre barnet syg. Det viser sig dog at være helt ufarligt. Faktisk har en amerikansk undersøgelse vist, at det er vigtigt for små børn, at luften i rummet cirkulerer. Og værelser, der er ventileret med en ventilator eller gennemtræk, er sunde for barnet.

Aircondition
Ønsker du at køle større arealer ned, end en ventilator kan klare, anbefaler vi, at du investerer i et klimaanlæg. Flyt klimaanlægget fra rum til rum og køl soveværelset ned på varme sommerdage, så du kan sove godt.

Varmepumpe til nedkøling
Søger du en mere langsigtet løsning, der både kan opvarme og køle et rum eller et hus, anbefaler vi, at du installerer en varmepumpe. Med en varmepumpe i soveværelset kan du sove i en behagelig temperatur året rundt.

Find forskellige måder at holde temperaturen i dit hjem nede på. Få en behagelig indetemperatur med vores store udvalg af ventilatorer, klimaanlæg og varmepumper.

Anbefalede ventilatorer

Anbefalet aircondition:
