
7 måder at opnå en bedre luftkvalitet på kontoret om vinteren
Der er sammenhæng mellem luftkvaliteten og medarbejdernes velbefindende, men det er ikke nemt at opnå en perfekt indendørs luftkvalitet i alle årstider. Sådan kan du forbedre indeluften, når temperaturen udenfor falder.

1. Udskift filteret på ventilationsanlægget
Formålet med ventilation er at fjerne forurening fra luften og tilføre frisk og ren luft. Dette er meget vigtigt for vores helbred.
Hvis du har et ventilationsanlæg på arbejdet, er det vigtigt, at du følger anvisningerne for vedligeholdelse i brugervejledningen. Det er vigtigt at sørge for regelmæssig rengøring og udskiftning af filtre til ventilationsanlægget – luftfiltrene bør udskiftes mindst en gang om året.
Tip! Brug ikke ventilationssystemet som varmekilde. Med et moderne ventilationsanlæg kan du indstille temperaturen på den luft, der føres ind i bygningen. Hvis temperaturen er sat for højt, forbliver den friske luft lige under loftet.

2. Arbejder du hjemmefra uden ventilationsanlæg?
Hvis du ikke har et ventilationsanlæg (f.eks. hvis du arbejder hjemmefra), bør du lufte ud ved at åbne vinduer eller døre mindst to gange dagligt i 10-15 minutter. Undgå at åbne vinduer lige ved siden af en meget trafikeret vej. Åbn vinduerne på tidspunkter af døgnet, hvor der er mindst trafik, så udeluften indeholder mindst muligt luftbåret støv.

3. Kontroller fugtighedsniveauet
Mange synes, at luften bliver for tør indenfor om vinteren, men problemerne kan lige så godt skyldes fugtig luft. Årsagen er, at der nemt opstår problemer med kondens, når der om vinteren er store forskelle mellem temperaturen ude og inde.
Er du i tvivl om, hvor høj luftfugtighed, der er på kontoret? Med Airthings for Business får du overblik over luftkvaliteten, og du får et detaljeret indblik i temperaturer, luftfugtighed, lufttryk og radon.

4. Brug en luftfugter
Mange mennesker oplever vinterrelaterede lidelser som tørt, spaltet hår, sprukne læber og tør hud, når temperaturen kommer under frysepunktet. Møbler og planter trives også bedre ved en højere luftfugtighed. En luftfugter forhindrer tør luft, samtidig med at den bidrager til et bedre indeklima på kontoret. Derudover kan en luftfugter hjælpe mod både astma og allergi.
En luftfugter producerer damp, der optages i luften, så luftfugtigheden øges. Du skal bare hælde vand i luftfugteren og tænde for den. Det er også vigtigt at holde luftfugteren ren for at forhindre bakterier og skimmelsvamp.

Dyson Pure Humidify+Cool
Med Dyson Pure Humidify + Cool får du luftrenser, luftfugter og ventilator i ét produkt. Den producerer ren og kold luft, selv på varme sommerdage. Når luften er fri for pollen og støv fra gaden, bliver hverdagen mere behagelig for dig med allergi.
- Luftfugter, ventilator, Air Multiplier
- Ultraviolet renseteknologi
- Dvale, skærm, Dyson Link-app

5. Undgå at have det for koldt – eller for varmt
Det er svært at skrive mails med vanter på! Når det er for koldt, bliver man typisk stiv i sine muskler, og har man gigt, kan den forværres. Og nogle bliver mere modtagelige for infektioner. Derfor er det fristende at skrue godt op for temperaturen, men alt med måde: Når det er for varmt, vil luften føles tør og usund, og du bliver hurtigere træt og utilpas.

6. Invester i en lufttrenser
Luften indendørs og på overflader kan indeholde millioner af influenzapartikler. I modsætning til overflader, der nemt kan rengøres, er partikler i luften en større udfordring. Med en luftrenser kan du nemt fjerne selv de mindste partikler i luften. Dette hjælper ikke kun mod forkølelse og influenza, men også mod støv, pollen, skimmelsporer, dyreskæl og røgpartikler.

7. Brug måtten!
Bed alle medarbejdere om at børste deres sko for sand, mudder og sne, før de går ind på kontoret. Eller du kan have en dørmåtte, hvor I kan skrabe skidt og møg af skoen. Sand og grus virker som sandpapir på overflader og frigør kemiske partikler, der hvirvles op i luften.

Anbefalede produkter til forbedring af indeklimaet på arbejdspladsen
Vi har et stort udvalg af produkter, der kan forbedre indeklimaet på arbejdspladsen eller på hjemmekontoret. Se alle vores luftrensere, affugtere, luftfugtere og luftkvalitetsmålere her.
Læs mere om:

Elgiganten Erhverv
Elgiganten Erhverv leverer professionelle produkter, og vores erhvervssælgere hjælper din virksomhed med den rette løsning. Se erhvervskundefordelene her.

Guides & artikler
Det kan være svært at navigere i det store udvalg af produkter. Læs vores guides om ting du skal være opmærksom på.