Overvej dette når du skal vælge en kaffeløsning til din virksomhed
God kaffe skaber trivsel, og mange af de bedste idéer kommer gerne over en god kop kaffe. Vidste du, at god kaffe giver tilfredse medarbejdere?

Kaffe er vigtig for trivslen
De nordiske lande ligger helt i toppen, når det gælder kaffeforbrug pr. indbygger. Kaffe til medarbejderne er med andre ord vigtigt for deres trivsel.
For at kaffen skal blive god, skal den også brygges på en ordentlig kaffemaskine. I den store jungle af kaffemaskiner er det ikke altid nemt at vide, hvad man skal vælge. Bør din virksomhed vælge gode solide kaffemaskiner, salgsautomater, helautomatiske kaffemaskiner eller kaffemaskiner, der laver lige så god kaffe som baristaen henne på hjørnet?

Dette bør du tænke på først
Antallet af maskiner og maskinernes kapacitet skal naturligvis matche virksomhedens størrelse.
Det næste punkt er, hvor hurtig kaffemaskinen skal være. For mange betyder det ikke så meget at skulle vente lidt på kaffen – især ikke, hvis den bliver ekstra god. Men hvis der opstår en lang kø, bliver det til irriterende tidstyveri.
I store kontormiljøer med krav om høj kapacitet kan det også betale sig at se på, hvor mange kopper kaffemaskinen kan brygge pr. påfyldning, så man ikke hele tiden skal komme vand, kaffebønner osv. på.
Der findes også kaffemaskiner, der kan fylde vand på automatisk fra en direkte vandtilslutning.

Giv baristaen på hjørnet konkurrence
En kaffemaskine kan selvfølgelig også bare lave helt almindelig kaffe, hvilket er den løsning, der kræver mindst vedligeholdelse, samtidig med at den har høj kapacitet. Ønsker medarbejderne lidt mere avancere kaffe, er der maskiner, der tilbyder en hel lille menu af de forskellige kaffevarianter.
For at tilfredsstille de mest avancerede kaffedrikkere kan en espressomaskine være et godt supplement. Måske i kombination med et baristakursus?

Hold det enkelt
Fuldautomatiske maskiner er den nemme løsning. De både brygger og rengør, så du ikke behøver bekymre dig om andet end at trykke på en knap. Det er heller ikke alle, som drikker kaffe. De mest avancerede maskiner kan brygge te eller lave en kop varm kakao.
Dette er forskellen på de forskellige maskiner
- Filterkaffe: Til catering og kontorer kan en filterkaffemaskine af høj kvalitet og med høj ydeevne være en god løsning. Modeller, som er optimeret til catering eller kontorbrug, sørger enkelt og hurtigt for store mængder velsmagende kaffe.
- Automatiske kaffemaskiner til bønner: Denne type kaffemaskine bruger almindelige kaffebønner, og på flere modeller kan du selv justere styrken på kaffen. Hvis maskinen har mulighed for at tilsætte mælk, har du også mulighed for at justere mængden af både mælk og sukker.
- Espressomaskiner: Disse maskiner kan levere noget af den bedste kaffe. De egner sig imidlertid sjældent til store kontormiljøer, selvom de fås i flere varianter. Du kan enten vælge en manuel/halvautomatisk maskine, som du selv kan styre, eller en helautomatisk espressomaskine, hvor du kun skal trykke på en knap. Espressomaskiner er normalt dyrere end andre typer kaffemaskiner.
- Instant kaffemaskine: Her finder du en alsidig kaffemaskine, der hurtigt brygger en varm kop kaffe, men også forskellige typer som caffe latte, cappuccino eller kakao.
Vælg kapsler og kaffebønner af god kvalitet
Flere virksomheder bruger mange ressourcer på at købe gode kaffemaskiner eller kaffeløsninger til kontoret. Husk, at det er mindst lige så vigtigt at købe kvalitetskaffe. Der er intet som friske, nymalede bønner. Prøv gerne forskellige typer, og spørg kollegerne, hvad de synes er den bedste kaffe.
Filterkaffemaskiner til industri og erhverv
Automatiske kaffemaskiner til industri og erhverv
Sådan sikrer du dig, at kaffen rent faktisk smager godt på arbejdspladsen
- Rigtig opbevaring er vigtigt. Kaffen mister smagen, hvis den opbevares for varmt og fugtigt eller har stået for længe i en åben beholder.
- Sørg for grundig og regelmæssig rengøring. Aflejringer i rør, haner og beholder giver kaffen en dårlig smag. Alle maskiner skal rengøres for at vedligeholde produktet og sørge for, at kaffen smager godt. Men det behøver ikke kræve meget regelmæssigt at rengøre kaffemaskiner med kafferensemiddel og fjerne kalk med afkalkningstabletter. Det vigtige er at etablere gode rutiner.
- Sørg for den rigtige dosering. For meget eller lidt vand eller kaffe giver ubalance. Tjek, at der bruges den rigtige mængde kaffe, og at maskinen leverer den mængde vand, der er angivet. Det kan du tjekke ved at måle det vand, der løber ud.
- Den rigtige malingsgrad er vigtig. Hvis bønnerne er malet for fint, bliver kaffen besk og bitter. For grov malingsgrad giver en svag og tynd kaffe. Husk, at malingsgraden skal tilpasses den tid, maskinen bruger på at aflevere vandet. Jo længere tid, desto grovere malingsgrad. Jo kortere tid, desto finere malingsgrad.
- Lav aldrig for lidt kaffe i forhold til maskinens kapacitet. Du må aldrig lave mindre end 3/4 af maskinens kapacitet. Laver du mindre, bliver kontakttiden for kort, og kaffen bliver svag i smagen.
- Brug altid koldt vand fra hanen. Brug aldrig lunkent eller varmt vand eller vand, der ikke er frisk. Dårlig vandkvalitet kan give kaffen en bismag.

Elgigantens erhvervsafdeling
Behovet for elektronik og udstyr melder sig ganske hurtigt i de fleste virksomheder. Uanset om du har en lille, nystartet virksomhed eller driver et større selskab. Efterhånden som din virksomhed vokser, kan vi stille med hele bredden af vores professionelle produkter, smarte tjenester og naturligvis gode råd. Dermed kan du fokusere på det, som virkelig betyder noget – din arbejdsdag.
Elgigantens erhvervsafdeling finder du på nettet eller hos din nærmeste Elgiganten-butik.