Smartphone-opladning – alt, du behøver at vide
Er det trygt at oplade telefonen om natten? Hvordan kan du lade uden ledning? Og hvordan får du egentlig batteriet til at leve længst muligt? Disse og flere spørgsmål får du svar på i Elgigantens guide til opladning.
Den er kraftigere og har flere funktioner end nogensinde før, og ingen enhed bliver brugt lige så meget som din smartphone. Så er det måske ikke så underligt, at den må oplades meget oftere end dens udholdende forgængere.
Så er det heldigt, at det findes opladningsmuligheder til alle behov. Vi ser nærmere på, hvilke produkter, som gør opladning enklere, og vi giver dig nogle tips til, hvordan du bedst passer på dit batteri, så du altid har strøm på telefonen.

Sådan forlænger du batterilevetiden
Alle batterier svækkes over tid. Heldigvis kan gode laderutiner bremse udviklingen, så batteriets levetid forlænges.
Det er længe siden, at man blev anbefalet at lade batteriet løbe tør, før man igen skulle oplade det. De moderne litiumbatterier har det faktisk bedst, når de holdes på en kapacitet mellem 40 og 80 procent. Det betyder, at det ikke bare er smart at lade telefonen op lidt af gangen – det er faktisk at foretrække.
Det er også bedst, at batterierne lades op ved stuetemperatur. Undgå at lægge telefonen til opladning, mens den ligger for varmt eller koldt, som for eksempel i vindueskarmen eller i en iskold bil.
Få mere at vide: Sådan forlænger du batterilevetiden

Undgå opladning om natten
I teorien er det praktisk at lade telefonen op om natten, når den ikke er i brug. Med tanke på hvor mange opladere, der findes, er der heldigvis få brande på denne konto. Men selvom risikoen er lille, er konsekvenserne potentielt dødbringende. Derfor frarådes opladning om natten. Desuden bør telefonen ikke ligge under puder eller oven på dyner, når den lades op, da den kan overophedes disse steder.
En bedre løsning er at sørge for, at du har mulighed for at lade op i løbet af dagen, så det er let at give batteriet lidt strøm, når det nærmer sig de 40 procent.
Det er også en god idé at undgå at lade telefonen ligge i opladeren, når den er fuldt opladt. De fleste moderne enheder er så tilpas smarte, at de selv stopper strømtilførslen, når batteriet er fyldt, men det er alligevel en god vane at tillægge sig. Så trives batteriet også bedst.

Trådløs opladning
Hvis du synes, det bliver for irriterende stadig at vikle ledninger ud, kan en trådløs lader være et godt alternativ. Bare læg telefonen på pladen eller i stativet, og så lades den automatisk op. Meget lettere bliver næppe.
Bare husk at sørge for, at du køber en trådløs oplader, der passer til din mobiltelefon. En lader, som er beregnet til en iPhone, vil kunne give lavere ydelse, hvis du bruger den til en Samsung Galaxy og omvendt. Telefonen skal naturligvis også være kompatibel med trådløs ladning i det hele taget.

Opladning i bilen
Bruger du også den venlige stemme i telefonen til navigation, når du ikke kan vejen? GPS-funktionen æder batteriets kapacitet, som om det var slik. Måske mangler du også en DAB-radio i bilen og streamer derfor radio eller musik fra telefonen via Bluetooth.
Måske er en mobiloplader til bilen en idé.

Opladning uden stikkontakt
Det er ikke altid, at man har adgang til en stikkontakt. I disse tilfælde er en powerbank perfekt som backup. De findes i alle størrelser og udformninger – alt fra små modeller, som glider lige ned i lommen, til store ladere, der kan lade telefonen op – nogle gange op til flere gange.
Hvis du skal ud at flyve, er det smart at tjekke de aktuelle reglerne for det flyselskab, du rejser med. Som hovedregel skal powerbanks være i håndbagagen, have en makskapacitet på cirka 27.000 mAh, og du kan maks. have to powerbanks med dig.