
Hvorfor vælge en varmluftbørste?
En varmluftbørste er din nye bedste ven, når du styler dit hår. Denne
teknologi er ekstra skånsom over for håret og kendt for at give dit hår et skinnende look. Børsten er nem at bruge – hvad enten du søger blowout-looket, bølger, krøller eller glat hår. Der er altså mange grunde til at vælge en varmluftbørste. Vi har samlet nogle af dem:
1 – Sig farvel til kruset hår
Brug af en varmluftbørste er den nemmeste måde at undgå de dér små hår, der har tendens til at sidde forkert. Varmluftbørstens popularitet skyldes ionteknologien, der sikrer et glat og skinnende hår.
Kort fortalt – sådan fungerer ionteknologien:
Når du børster håret eller tørrer det med et håndklæde, fjerner du negative ioner fra hårstråene – det kan få dit hår til at virke kruset. Varmluftbørsten tilføjer ioner til håret og efterlader dig med et glat look uden krus.
2 – Super effektiv
Varmluftbørster er super nemme at bruge og giver dig en stilfuld frisure på ingen tid. Du kan nemt og hurtigt opnå det ønskede look med et friskt og perfekt stylet hår.
3 – Ét apparat, flere hairstyles
Nogle varmluftbørster leveres med udskiftelige børster. På den måde kan du vælge din favoritbørste til hver frisure – vil du have krøller, bølger eller glat hår? En varmluftbørste med udskiftelige børster er derfor perfekt på rejsen. I stedet for at skulle pakke alle dine stylingsværktøjer, såsom krøllejern, glattejern og måske hårtørrer, skal du bare pakke ét værktøj – din varmluftbørste og dine yndlingsbørster!
4 – Giver håret volumen
Med din varmluftbørste har det aldrig været nemmere at give håret volumen og skabe et føntørret look i salonkvalitet på få minutter. Det er også mindre skadeligt for håret, da der er mindre direkte varme – alene dét er en god grund til at købe den.

Hvilken er bedst egnet til mig?
Varmluftbørster fås både som runde børster og glattebørster. Der er mange gode alternativer at vælge imellem. Tænk over disse ting – og dit budget – for at sikre, at du vælger den rigtige til netop dit behov.
- Ønsker du en manuel eller roterende varmluftbørste?
- Medfølger der udskiftelige tønder?
- Kan man skifte mellem varmt og koldt?
- Hvor lang er ledningen?

Når du skal vælge en rund børste
De runde børster er perfekte til blowout, bølget og krøllet hår. Runde børster fås i flere tykkelser/størrelser, og det kan være svært at vide, hvad man skal vælge, så vi gør det lidt enkelt! Der er to ting, du skal overveje: 1) Længden af dit hår og 2) det look, du går efter. Ud fra dette kan du vælge den rigtige tøndestørrelse.
Jo kortere dit hår er, jo mindre diameter bør din børste have. Hvis du bruger en stor tøndestørrelse på hår, der er kortere end skulderlangt, kan det være svært at håndtere.
Skal børsten bruges til langt hår, vil en rund børste med en mindre diameter give dig mulighed for at give spidserne volumen og krølle håret (lidt a la resultatet med et krøllejern). Jo større børsten er – jo større og mere fyldige krøller får du. Dette er det bedste værktøj, når du ønsker store, løse krøller til langt hår.

Hvordan bruger man varmluftbørsten til at lave krøller?
- Du opnår den bedste styling med nyvasket og fugtigt hår.
- Del dit hår op i 4-5 sektioner.
- Påfør varmebeskyttende produkter, mens du arbejder dig frem.
- Tag en lille del af dit hår, og adskil det fra resten.
- Placer håret på din børste, og rul (eller roter det – afhængigt af din varmluftbørste). Hold det i 10-15 sekunder, og slip det derefter i samme bevægelse. Gentag processen.
- Skift til kold luft, eller vent, til dit hår er køligt, før du reder det igennem.
- Afslut med de stylingsprodukter, du foretrækker.
Hvilke krøller ønsker du? Hvis du går efter et finere og mere diskret look, så sørg for at rulle alle sektioner samme vej. Ønsker du et mere råt look, så skift retning, og sørg for at rulle børsten hele vejen ned til rødderne for at opnå en mere voluminøs stil.
Vores anbefalede varmluftbørster til kort hår:
Vores anbefalede varmluftbørster til langt hår:

Sådan får du et straight look
Når du ønsker et straight look, vil en varmluftbørste gøre underværker for både kort og langt hår. Hvis du allerede har glat hår, og ønsker det endnu glattere, bruger du børsten. Arbejd med én sektion ad gangen, men i stedet for at rulle håret op og holde det, reder du bare håret igennem, sektion for sektion. Ionteknologien er magisk og vil gøre dit hår glat og skinnende. Du er klar til at erobre verden.
Se vores varmluftbørster til glat hår:

Stylingstips
Når du bruger en hårtørrer, opnår du det bedste resultat, hvis dit hår er fugtigt. Brug en føntørrer, eller lufttør dit hår, til det er omkring 80 % tørt og klar til styling. Varmluftbørsten er ikke skabt til at erstatte din hårtørrer – den er mere designet til at style dit hår og efterlade det glat, skinnende og frisk stylet.
Tjek vores guide til at vælge den bedste hårtørrer
Mange af vores varmluftbørster kan skifte mellem varm eller kold luft. Den varme luft er til at style dit hår. På nogle børster kan du justere temperaturen, så den er perfekt til dit hår. Tyndere hår skal have lavere temperatur end tykt hår. Når du er tilfreds med håret, så skift fra varm til kold for at fastholde frisuren. Den kolde luft får frisuren til at holde hele dagen.

Tre gode råd
- Brug altid varmebeskyttende produkter, før du påfører varme. Bagefter bruger du dine foretrukne stylingprodukter, så du er sikker på, at frisuren holder. Tjek vores udvalg af varmebeskyttende produkter og stylingprodukter
- Arbejd med mindre sektioner ad gangen. Dette gør stylingarbejdet mere effektivt og anbefales af hårstylister for det bedste resultat.
- Brug kold luft for at afslutte looket, eller sørg for, at håret er køligt, før du reder det igennem.