Lugter din støvsuger dårligt eller suger den ikke ordentligt?
Hvis det lugter dårligt, når du støvsuger, eller hvis støvsugeren ikke suger ordentligt, er det tegn på, at noget er galt.
Det mest almindelige problem er, at støvsugerposen har siddet der for længe. Posens indhold begynder at lugte efter noget tid, og lugten breder sig i hele rummet, når du tænder for støvsugeren. Venter du for længe med at skifte pose, vil lugten også sprede sig til motoren. Hvis det sker, kan det være svært at slippe af med lugten. Hvis støvsugeren ikke suger ordentligt, er det højst sandsynligt fordi, at filteret er tilstoppet og blokerer for luftstrømmen i støvsugeren. Her får du nogle gode tips til, hvordan du løser disse almindelige problemer.

Skift støvsugerpose
"Det er en god idé at skifte pose en gang i kvartalet, uanset om den er fyldt eller ej," anbefaler Mikael Törnkvist. Han er produktekspert hos Electrolux. "På den måde undgår du lugte, og filtrene holder længere."

Skift filtrene
Næste step er at tjekke filtrene. Tilstoppede filtre vil få motoren til at arbejde hårdere. Dette øger sliddet på maskinen og kan i værste fald overophede den. Støvsugeren har et filter mellem posen og motoren, og et andet ovenpå eller bagpå. De skal udskiftes eller renses en gang hvert halve år, eller sjældnere, hvis du husker at skifte pose.

Rengør mundstykket
Selve mundstykket bør rengøres, når du ser, at det er fyldt med støv og hår. For meget støv i mundstykket vil reducere sugeeffekten. Hvis det hele er viklet sammen, så brug en saks.
Mens du er i gang, skal du kontrollere, at støvsugerhovedet er i god stand – at hjulene ruller og ellers fungerer. Tjek også, at det er intakt og ser pænt ud, da et ødelagt støvsugerhoved kan forårsage ridser i gulvet.

Rengøring af støvsuger
- Tag stikket ud af kontakten.
- Tag støvsugerhovedet af og fjern alt støv og hår. Hvis det sidder fast, så brug en saks. Hvis det er nødvendigt, så rengør støvsugerhovedet i lunkent sæbevand.
- Hvis støvsugerposen er fuld, så skift den.
- Fjern begge filtre. Den ene er bag støvsugerposen, og den anden er på bagsiden af støvsugeren. Tjek brugervejledningen, da nogle filtre kan vaskes i lunkent vand, mens andre skal udskiftes.

Skal den repareres?
Hvis ingen af disse råd virker, eller hvis der er noget mere alvorligt galt med din støvsuger, anbefaler vi at kontakte producentens kundeserviceafdeling. De vil hjælpe med eventuelle spørgsmål, og hvis din støvsuger skal repareres, vil de sørge for, at denne proces er så enkel som muligt. I nedenstående link finder du kontaktoplysningerne til vores servicepartnere samt producentens produktsupport.

Træt af støvsugerposer?
Hvis du ender med at skulle købe en ny støvsuger, så husk på, at der findes gode alternativer til støvsugere, hvor du skal skifte pose.
Trådløse støvsugere bliver stadig mere populære. De seneste år har de forbedret sig meget, og kan nu konkurrere med almindelige støvsugere, både når det kommer til hvor meget støv de suger op, samt hvor godt de gør rent.
Hvis du udover at være træt af støvsugerposer også er træt af at støvsuge, kan en robotstøvsuger være noget for dig. De mest avancerede versioner tømmer sig selv i en tømmestation. Det kan næsten ikke blive nemmere.
Klik her for en guide til at finde den perfekte støvsuger for dig
Tilbehør til din støvsuger
Vi hjælper dig gerne
Hvis du har svært ved at navigere rundt i alle de forskellige produkter, kan vores sælgere give dig ekspertrådgivning. De har et godt produktkendskab og kan rådgive dig om, hvad der passer bedst til dine behov. På vores hjemmeside kan du klikke på vores egen indkøbsassistent, som giver dig gode råd og produkttips.

Vidste du...?
Vidste du, at vi tilbyder et stort udvalg af reservedele? Det er værd at tjekke, om du kan reparere dit produkt, inden du eventuelt køber et nyt. Nogle gange kan det bare være et par skruer eller dutter, der mangler. Har du svært ved at lave reparationer selv? Vi hjælper dig gerne!
Få mere inspiration
Få mere inspiration og gode råd til din støvsugning og til vedligehold af dine produkter, så de holder længere.

Forlæng dine produkters levetid - guider og artikler
Pas på dine ting ved hjælp af ordentlig rengøring og vedligeholdelse, så holder de længere. Her vejleder vi dig i, hvordan du kan forlænge dine produkters levetid.

Lugter støvsugeren?
Med disse enkle vedligeholdelsestips kan du forlænge den trådløse støvsugers levetid og spare dig selv for dyre reparationer.

Forlæng levetiden på din robotstøvsuger med korrekt vedligeholdelse
Robotstøvsugeren er en flittig hjælper i hjemmet. Den kan klare meget alene, men har brug for din hjælp til at vedligeholde den. Find ud af, hvordan du rengør din robot her.

Udvidet reklamationsret
Få mest muligt ud af dine produkter uden at bekymre dig om tekniske problemer, eller om et produkt ikke virker pga. produktionsfejl. Du kan forlænge reklamationsretten med ELCARE i totalt op til 10 år og undgå unødvendige bekymringer.