Hvad er et Mesh-netværk?
Få ting er mere irriterende end en langsom internetforbindelse, et svagt netværkssignal og en kompliceret netværksforbindelse. Men vidste du, at du kan slippe af med disse problemer med Mesh-produkter, som er næste generations trådløse wi-fi-system? Læs mere om Mesh, og hvordan du kan få mest muligt ud af dit bredbånd.

Hvorfor Mesh wi-fi?
Mesh er næste generations trådløse hjemmenetværk, som giver dig en mere robust, omfattende og hurtigere trådløs netværksforbindelse. Forestil dig Mesh-systemet som en enkelt stor enhed, hvor forbindelseshastigheden aldrig falder, uanset om du befinder dig i afsidesliggende kroge af dit hjem eller i den fjerne ende af din have. Mesh er det perfekte alternativ til store boliger og landejendomme – eller til mindre boliger med flere etager eller unikke plantegninger.
Mesh-systemet kombinerer to af de vigtigste egenskaber: Et stærkt og stabilt internetsignal i hele huset og en meget enkel 1-2-3 installering og håndtering. Producenterne af Mesh-wi-fi har gjort installationsprocessen utrolig enkel – og oftest kan du begynde at bruge det nye system efter ganske få trin.
Og så er nye mesh-enhederne fremstillet i et imponerende og stilrent design, så du behøver ikke at gemme dem bag sofaen eller i boghylden.
Mesh-netværk
Hvordan virker Mesh wi-fi?
Det trådløse Mesh-netværk består af flere små routere, der fungerer som såkaldte satellitter til dit internet. En af Mesh-routerne fungerer som en port til dit modem og fordeler forbindelsen ligeligt igennem hele systemet. Alle de små routere arbejder sammen. Dette giver dig et stabilt internetsignal for hele systemet.
Den teoretiske datatransmission og -modtagelse er det samme i alle de små mesh-routere - også selvom det kun er porten, der har direkte kobling til modemmet.
Alle de trådløse enheder der er koblet til Mesh-systemet (smartphone, tablet, bærbar computer, TV osv.) skifter til den router, der har det stærkeste signal. På den måde har du altid en stabil forbindelse. Mesh-netværkssystemet opererer under ét brugernavn og password, så de enheder du har tilsluttet til systemet logger på hele systemet – og ikke flere forskellige routere som ved wi-fi-extendere.
Hvad er forskellen på et Mesh-netværk og en wi-fi-extender?
Som navnet allerede hentyder til, så udvider en wi-fi-extender det trådløse netværk, ved at koble sig til den router der er sat til modemmet og udvide signalet fremad. En wi-fi-extender snakker kun sammen med den ene router hvorimod Mesh er en lang række routere, der alle sammen snakker sammen og dermed giver et mere stabilt og kraftfuldt signal og en hurtigere internetforbindelse.

Mesh-netværk
Et Mesh-netværk der dækker hele hjemmet og opererer under et domænenavn og password. Dette giver dig mulighed, for at bevæge dig hvor som helst i huset uden at miste forbindelsen.

Traditionel wi-fi-extender
Den traditionelle wi-fi-extenders signal bliver svagere, jo længere væk den er fra routeren. Hver traditionel extender-enhed fungerer under sit eget netværksnavn, og derfor skal den enhed, der er tilsluttet netværket konstant skifte til det trådløse netværk for at opretholde forbindelsen. Dette gør, at du mister forbindelsen og der er nedsættelser i internethastigheden.
Er Mesh det rigtige for mig?
Mesh er perfekt til store huse i flere etager, samt huse og bygninger, hvor væggene hindrer forbindelsen at komme ordentlig frem - f.eks. ved murstenshuse. Et Mesh-netværk funger også godt til mindre huse og lejligheder, der har en sjov planløsning eller flere etager.
Vi har allerede fyldt vores hjem med enheder, der bruger trådløst internet og fremtiden vil kun bringe flere af disse enheder ind i dit hjem. Vi lever i en intelligent tidsalder, der kun bliver smartere, og det er derfor vigtigt, at vi har et stabilt og hurtigt trådløst internet.

Mesh-netværk

Er du træt af dårlig wi-fi, når du arbejder hjemme?
Det er forholdsvist nemt at løse problemet med dårlig wi-fi-forbindelse. Få tips til et velfungerende og behageligt hjemmekontor.

Sådan sætter du et godt mesh-netværk op
Lær at sætte et mesh-netværk op, så du får mest ud af det. Læs Elgigantens guide og finde gode løsninger til at forbedre dit hjemmenetværk.