Alt du skal vide om dørklokker med kamera
Synes du det er stressende at smide alt og rende til døren, når nogen ringer på? Det gør vi også. Heldigvis er der en løsning: Smarte dørklokker med kameraer.
«Bank bank!»
«Hvem der?»
«Det kan du vel se!»
Formålet med et smart hjem er at gøre din hverdag enklere. Og hvad er enklere end at få besked på mobilen, når nogen ringer på? Måske er det postbuddet med en pakke eller svigermor som kommer på overraskelsesbesøg – ofte er du midt i noget, når det ringer på. Eller måske er du ikke hjemme?
Hvilken model passer til dig?
En smart dørklokke er en dørklokke med kamera, som tilbyder billede og lyd i realtid på mobilen af den, som ringer på – eller udløser bevægelsessensoren. Så kan du både se og høre, hvem der står ved døren, og lukke dem ind, give en besked eller sende dem væk. De fleste modeller kan betjenes med stemmestyring.

Kablet ringeklokke
Smarte dørklokker kommer i både trådløse og kablede versioner. Hvis der allerede er kabelføring på plads, eksempelvis ved erstatning af en eksisterende, traditionel ringeklokke, kan du frit vælge, hvilken version du foretrækker. En kablet variant får strøm fra strømnettet og er tilkoblet en indendørs lydenhed.

Trådløs ringeklokke
De trådløse dørklokker har endnu større brugsfrihed i forhold til placering. Batteriet er genopladeligt og skal lades op et par gange i løbet af året, også afhængigt af temperatur. Desuden skal du bruge en lydenhed, der kan kobles til et hvilket som helst stik indendørs.

Abonnementstjenester
Alle dørklokkerne med kamera viser billeder i realtid, men hvis du vil gemme videooptagelserne, kræver de fleste modeller, at man abonnerer på en tjeneste. Det kan være praktisk, hvis du missede at nogen ringede på, eller nogen har sneget sig rundt udenfor, mens du sov.

Smarte dørklokker + dørlåse = ekstra smart
Du kan selvfølgelig bruge smart-dørklokken i sig selv, men den bliver virkeligt praktisk, hvis du kombinerer den med en smart-dørlås. Så kan du tjekke, hvem der ringer på – og lukke dem ind, hvis du vil. Det er for eksempel praktisk, hvis du står midt i madlavningen.
Fuld oversigt
Dørklokker med kamera giver dig ikke bare en mere praktisk hverdag, men også mulighed for sat holde grundigt øje med din bolig. Mange modeller har indbygget bevægelsessensor og nattesyn, så de kan optage alt inden for den zone, du har sat dem til at overvåge. Skulle der dukke nogen op med uærlige hensigter, kan du få besked på mobilen.

Trådløst internet
Ikke alle har lige god wi-fidækning i hele boligen, som for eksempel ved hoveddøren. Afstand og forhindringer som betonmure eller vandrør, kan give «sorte huller» i wi-fi-dækningen. Dette findes der heldigvis enkle løsninger for. Nogen producenter tilbyder lydenheder med wi-fi-signalforstærkere, nogle som kan sørge for dækning til ringeklokken.
Et andet alternativ er at investere i et mesh-system. Dette er routere – to eller flere – som samarbejder for at give fuld dækning i hele huset. Prikken over i-et er at mesh-routere klarer et betydelig større antal tilsluttede enheder, så også selvom du er i startfasen af at skabe et smart home kan et mesh-system være en god idé.