
Spar strøm og penge med et smart hjem
Høje elpriser er noget vi ofte klager over, men sjældent gør noget ved. Men ved hjælp af et par enkle greb, kan du reducere din elregning. Disse smarte tips vil fortælle dig, hvordan du kan spare energi og dermed penge.

Fyr ikke for gråspurvene
Her i de nordlige himmelstrøg er der ganske koldt en stor del af året. Derfor udgør opvarmning to tredjedele af vores strømforbrug. Det er derfor også her, vi potentielt kan spare meget ved at gøre ganske lidt. Har du en ældre bolig, kan du spare op til 40 procent på opvarmningen – og op til 20 procent for en nyere bolig. Det kan give besparelser på nogle tusind kroner i løbet af et år.
Det vigtigste er at sænke temperaturen, når der ikke er nogen hjemme. Dette har længe været muligt via timere. Men med Smart Home produkter kan det nu gøres langt mere fleksibelt.
Du kan opsætte en tidsplan, der er tilpasset hver ugedag, så der altid er en dejlig temperatur, når du kommer hjem fra arbejde og står op i weekenden. Alt kan styres fra din smartphone, så du skal ikke manuelt gå og indstille på hver eneste termostat.
Eksempler:
- Tado - Smart termostat monteret på radiatoren
- Mill og Adax - Radiatorer med smart styring via app
- Smarte stik - Styr strømmen til radiatoren (og andet elektrisk udstyr)

Føl dig bedre tilpas med god belysning
Det er ikke kun koldt her i nord, men også ganske mørkt store dele af året. Belysning tager derfor en god del af strømforbruget. Man kommer langt ved at udskifte pærerne med LED-pærer, men smartbelysning kan også gøre meget.
Hvilken belysning vi har brug for, afhænger af tidspunktet på døgnet. Med smartbelysning får du ikke kun kontrol over lysstyrken, men også farvetemperaturen. Og dette har flere fordele.
Eksempelvis vil et mere dæmpet og varmt lys være mere behageligt og hyggeligt om aftenen. Og det kan muligvis også hjælpe dig med at falde til ro. Det modsatte er så tilfældet om morgenen. Et skarpere og koldere lys vil hjælpe dig med at vågne og komme i gang med dagen.
Derudover skal du heller aldrig frygte for at glemme at slukke lyset. Det kan du nemlig altid gøre via din smartphone – eller du kan bede Google Assistant om at gøre det for dig.
Find inspiration her:

Skab smarte enheder med smarte wi-fi stik
En fordel ved smart teknologi er, at "dumme" produkter kan blive smarte. Smarte wifi-stik (Smart plugs) giver dig mulighed for at styre strømforsyningen og temperaturen på radiatoren. Apps fra D-Link eller Fibaro viser dig strømforbrug på alle enheder. Du kan let sænke temperaturen eller justere forbruget til tidspunkter, hvor strømmen er billigere.
De fleste smart plugs kan endda styres af en stemmeassistent, f.eks. Google Nest Hub eller Athom Homey Smarthub. På den måde kan du overvåge og reducere dit strømforbrug endnu lettere.

Vælg strømbesparende produkter
Hvidevarer, der er i konstant eller ofte brug, som en fryser, et komfur og en opvaskemaskine, står for en god del af strømforbruget. Når disse skal udskiftes, er det derfor smart at kigge nærmere på energimærkningen.
Ved at vælge de mest strømbesparende produkter kan du spare meget på elregningen i løbet af året. Faktisk forventes det ifølge en undersøgelse fra Norges vand- og energidirektorat (pdf), at det samlede strømforbrug fra disse produkter vil blive halveret inden 2030 – sammenlignet med 2011.
Stadig flere hvidevarer bliver også smartere, så de kan styres med stemmen eller med din smartphone. I tvivl om du har til sovsen? Brug mobilen til at tjekke indholdet i køleskabet mens du står i butikken.