
10 tips til en perfekt grillsommer
Sol, sommer og grill hører sammen. Det er altid hyggeligt at invitere venner og familie til havefest – og glæde dem med lækker grillmad. Følger du disse råd, kan du blive udråbt til kvarterets grillkonge.

1. Parat, start, grill!
Er grillen i orden og klar til brug? Grillsæsonen kan være over os, før du ved af det. Efter uger med regn skinner solen pludselig, og så er det om at være parat. Brug derfor en regnvejrsdag til at tjekke udstyret. Ved du, hvor dit grilludstyr er? Og hvad med terrassen – skal der nye puder i stolene, eller mangler terrassebrædderne olie?

2. Vælg den rigtige grill
Er du til gas eller kul? Hvis du vil have det hele til at gå hurtigt og nemt, er en gasgrill det bedste valg. Leder du efter avancerede funktioner som fx en wokplade og indbygget termometer, så husk, at en moderne gasgrill kan udstyres med næsten alt det, du drømmer om.
For nostalgiske grill-entusiaster, der leder efter en unik smagsoplevelse, er en kulgrill eller rygeovn vejen frem. Det tager lidt længere tid at tilberede maden, men det er al ventetiden værd.
For dig, der vil imponere eller have en ægte madlavningsoplevelse, kan en træpillegrill være et godt valg. Træpillegrillen bruger træpiller, der lavet af sammenpresset savsmuld. Det sammenpressede savsmuld giver en ægte, træfyret smag. Og samtidig nyder du godt af muligheden for gas- og elgrillning takket være den nemme håndtering og en meget præcis temperaturindstilling.
Bor du i byen og har en lejlighed med altan, bør du overveje en elektrisk grill.

3. Grill som en professionel med et stegetermometer
Den korrekte tilberedningstid er hemmeligheden bag ethvert vellykket grillresultat – og et godt stegetermometer er din vej til succes. Med iGrill, det trådløse stegetermometer fra Weber, kan du altid tjekke kødets kernetemperatur og få et perfekt resultat hver gang. Stegetermometeret kan naturligvis styres via en app på din telefon.

4. Varier menuen
Griller du de samme ting hver gang? Prøv at udfordre dig selv ved at erstatte kød og pølser med fisk og skaldyr næste gang. Du kan bruge masser af forskelligt grilludstyr til at hjælpe dig med at lave nye lækre retter på grillen. Ved at variere menuen kan du bruge din grill oftere, og du kan spise en sund kost i hele grillsæsonen.

5. Brug gode grillredskaber
Det er lige så vigtigt at have gode redskaber, når du griller, som når du kokkerer i køkkenet. Et grillsæt bestående af en tang, spatel og gaffel er et must, når du håndterer maden på en varm grill.

6. Brug marinade
En god marinade kan virkelig hæve kvaliteten af grillmåltidet fra godt til fantastisk. Du kan selvfølgelig købe en færdigblandet marinade, men den bedste marinade er nok den, du selv laver: Bland krydderier efter din smag, olie (f.eks. rapsolie) og f.eks. eddike eller citronsaft – eksperimentér, til du har den rigtige blanding. Nogle bruger også sukker og honning i marinaden. Dette kan dog få kødet til at brænde hurtigere på og bør kun bruges lige før, at maden skal tages af grillen.

7. Prøv pizza på grillen
Der er ikke mange retter, der er lige så nemme som pizza, og uanset hvad du kan lide, kan du altid lave en pizza, der matcher din smag. Med en pizzasten og andet tilbehør kan du nemt lave grillen om til en pizzaovn.

8. Gør grillen ren efter brug
Det kan være meget demotiverende at gå i gang med at grille for så at opdage, at grillen er fuld af fastsiddende rester fra sidst. Gør det derfor til en god vane at gøre grillen ren efter brug. Det er især vigtigt at rengøre risten, og til dette formål findes der både børster og andre rengøringsmidler, der er specielt lavet til dette job. Husk, at grillbørsten skal skiftes fra tid til anden.

9. Beskyt din grill med et grillovertræk
De fleste har deres grill stående udenfor, i hvert tilfælde om sommeren. Både sol, regn og blæst slider på materialerne, og vi anbefaler at bruge et grillovertræk, når grillen ikke er i brug.
Der findes grillovertræk, der passer til de fleste grillmodeller. Det er en klog investering, der holder din grill velfungerende i mange år.

10. Gør terrassen sommerklar
Gør terrassen klar til den nye grillsæson ved at vaske udendørsmøblerne, feje og vaske terrassen, sørge for at grilludstyret står klar og pynte op med friske planter. Så bliver det meget dejligere, og nemmere, at bruge terrassen, når solen skinner og hvisker: Grill!
Få gang i grillen i sommer!
