
Virker køleskabet ikke? Få hjælp til at finde fejlen her!
Er dit køleskab for koldt, for varmt, støjer det eller driller det på anden måde? Så er der noget galt. Her er en guide, der hjælper dig med at finde og løse problemet.

Før du ringer efter en tekniker
Hvis dit køleskab slet ikke virker, er der en ting, du altid skal prøve, før du ringer til service eller ringer efter hjælp: Sluk på stikkontakten, og prøv derefter at tænde igen. Hvis dette ikke virker, kan det skyldes, at kompressoren eller noget andet er ødelagt, og så er den eneste løsning at ringe til en servicetekniker eller producenten.
Ofte er problemet ikke så alvorligt, og så kan du prøve forskellige tricks til at rette fejlen:

Problemer med temperaturen
Køleskabet er ikke koldt nok
Der kan være flere grunde til, at køleskabet ikke kan holde maden kold nok. Måske er termostaten problemet, køleskabet trænger til en afrimning, kondensatoren kan være snavset eller tætningslisten i døren er ikke ok.
Løsning: Se om du kan løse problemet ud fra ovenstående ideer. Hvis det ikke hjælper, anbefaler vi at ringe til en tekniker.
Køleskabet er for koldt
Hvis din mad derimod bliver for kold, skyldes det, temperaturen i køleskabet er for lav.
Løsning: Kontroller, at ventilatoren er tændt og fungerer. Kontroller, at skufferne er helt lukkede, og sørg for, at der ikke er noget, der rører køleskabets bagvæg. Hvis det ikke hjælper, anbefaler vi at ringe til en tekniker.
Køleskabet er varmt udvendigt
Det er faktisk helt normalt, at køleskabets front eller sider føles lidt varme. Det skyldes, at kompressoren afgiver varme, mens den holder køleskabet i gang. Det er denne varme, du kan mærke.
Løsning: Hvis det bliver varmere end normalt, skal du overveje at kontakte en tekniker.

Køleskabet fryser indvendigt
Dette kan skyldes, at kompressoren konstant kører med høj effekt, eller at der er noget galt med termostaten. Termostaten styrer temperaturen i køleskabet – hvis den virker. I køleskabe med ældre teknologi kan du opleve, at maden fryser, når den står op ad bagvæggen, og at der er mere is på væggene, end i skabe med nyere køleteknologi. En anden grund til at dit køleskab fryser kan være, at der er for koldt i rummet. Et køleskab bør helst ikke stå i et rum, der er køligere end ti grader.
Løsning: Prøv at flytte maden væk fra bagvæggen, og sørg for, at der ikke er for koldt i køkkenet. Hvis det ikke hjælper, anbefaler vi at ringe til en tekniker.

Termostaten er ødelagt
Hvis termostaten er defekt, kan det være fristende at prøve at udskifte den selv.
Løsning: Hvis din garanti ikke er udløbet, anbefaler vi, at du ringer til leverandøren. Hvis garantien er udløbet, og du er lidt teknisk, kan du prøve at udskifte den selv.

Køleskabet lækker vand
Dette kan skyldes et tilstoppet afløb inde i køleskabet. Vandafløbet skal lede det vand, der løber bag på køleskabet, ned i en åbning og via den ned på en bakke over kompressoren bag på køleskabet – her fordamper det. Hvis hullet er tilstoppet, forbliver vandet i bunden af skabet i stedet for at løbe igennem og fordampe.
Løsning: Prøv at fjerne eller løsne det, der tilstopper hullet, for eksempel med en tynd stilk, vatpind eller lignende. Hvis det ikke hjælper, anbefaler vi at ringe til en tekniker.

Hvis køleskabet støjer
Hvis der er meget støj fra køleskabet, står det muligvis ikke godt nok. Køleskabet skal stå plant.
Løsning: Find et vaterpas frem, og sørg for, at køleskabet står stabilt. Hvis lyden fortsat er unormalt høj, kan det være, at kabinettet er blevet beskadiget under transporten. Her anbefaler vi at ringe til en tekniker eller leverandøren.

Kontakt producenten for at få hjælp
Hvis du har brug for professionel hjælp til at reparere dit køleskab, anbefaler vi dig at kontakte producentens support. Klik på linket nedenfor, og du kan finde kontaktoplysninger til vores servicepartnere og leverandørens produktsupport.

Tid til et nyt køleskab?
Få hjælp til at finde den perfekte fryser og køleskab
Vi ved, at det kan være svært at finde ud af, hvilken slags fryser eller køleskab, der passer perfekt til dig og dine behov. Der er så mange modeller og funktioner at vælge imellem.
Men ingen grund til at bekymre sig om dette! I vores store udvalg af frysere og køleskabe vil du helt sikkert kunne finde noget, der passer til dig.