
Køleskab og fryser - oversigt over vigtige funktioner
LowFrost eller NoFrost? Flow? Navnene på funktionerne i køleskabe og frysere bliver ikke altid til køleskabspoesi. Men tag det roligt - her har vi samlet udtryk for vigtige funktioner for køleskabe og frysere, så du kan finde præcis det, du har brug for, når du skal vælge dit drømmekøleskab eller den perfekte fryser.

Ingen afrimning
FrostFree og NoFrost anvender en teknologi, som holder din fryser helt fri fra is, og du behøver derfor ikke afrime den. Frysen har nemlig fordamperen udenfor selve fryseren og har en indbygget opvarmningsfunktion, som regelmæssigt varmer fordamperen op ca. fire gange om dagen. Opvarmningen afrimer fordamperen og sørger, at du slipper for at afrime fryseren. Derudover sikrer en blæser inde i fryseren, at den kolde luft altid er i bevægelse, således at der ikke ophober sig is på madvarerne eller på indersiden af fryseren.

Let afrimning
Low Frost eller Smart Frost anvender en teknologi, som resulterer i, at du ikke behøver afrime din fryser, så ofte som du ville skulle med en almindelig fryser. En traditionel fryser skal afrimes mindst fire gange om året, mens en fryser med Low Frost/Smart Frost kun skal afrimes én gang om året. I en fryser med disse teknologier er fordamperen placeret udenfor selve fryserummet, hvilket betyder, at der ophobes væsentligt mindre is end i en almindelig fryser.

Hurtigfrysning
En FastFreeze-funktion gør dig altid i stand til at opbevare store mængder madvarer i din fryser. Funktionen sænker temperaturen til -32°, og du kan derfor komme mad i fryseren, der er købt med hjem fra butikken, uden at temperaturen stiger – også selv om det tager lang tid. Dette sikrer, at maden altid har den rette temperatur, så den beholder sin gode smag og sine vitaminer. Fryseren har en alarm , der lader dig vide, hvis temperaturen er højere, end den skal være.


Holder døren lukket
Glemmer du at lukke døren til køleskabet eller lågen til fryseren, så spilder du energi, og temperaturen stiger. Vælg derfor et køleskab eller en fryser, der har en dør eller låge, som lukker automatisk. Dermed minimerer du risikoen for at dine madvarer bliver dårlige.

Perfekt belysning
Med LED-belysning får du et jævnt og behageligt lys, der giver dig et optimalt overblik over hele køleskabet, så du kan bruge pladsen optimalt. Derudover forbruger LED-lys mindre strøm end andre typer belysning.

Lugtfrit køleskab
Med et kulstoffilter absorberes dårlig lugt, så den ikke spreder sig i køleskabet. Og aktivt kulstof renser luften i inde i køleskabet. Udover at neutralisere dårlig lugt så forhindrer filteret også bakterievækst. Husk blot på at kulstoffilteret skal udskiftes en gang om året.

Energiklasse
Køleskabe er opdelt i energiklasser fra D til A+++. Et køleskab i energiklasse A+++ er det mest energi- og miljøvenlige, du kan vælge. De mest energivenlige hvidevarer er lidt dyrere, men du sparer i det lange løb med sådan et køb.

Is- og vanddispenser
Med en is- og vanddispenser kan du tilslutte enheden til vandsystemet i dit køkken og få koldt vand og friske isterninger, når du trykker på en knap på køleskabet.

Stille drift
Hvis du ønsker et stille køleskab, skal du være opmærksom på lydniveauet (dB) i køleskabets specifikationer. En normal samtale ligger på 60 dB, og et meget stille køleskab har et lydniveau på omkring 40 dB.

Se vores udvalg af køleskabe og frysere
Få hjælp til at finde den perfekte fryser og køleskab
Vi ved, at det kan være svært at finde ud af, hvilken slags fryser eller køleskab, der passer perfekt til dig og dine behov. Der er så mange modeller og funktioner at vælge imellem.
Men ingen grund til at bekymre sig om dette! I vores store udvalg af frysere og køleskabe vil du helt sikkert kunne finde noget, der passer til dig.