
Damprenser: Derfor bør du gøre rent med damp
Med en damprenser kan du rengøre alt fra parket, fliser og vinduer til tæpper og møbler. I denne artikel kan du se alle fordelene ved en damprenser og grundene til, at du bør vælge en damprenser til din rengøring.
1. Kemikaliefri rengøring
En damprenser fjerner 99,9 % af alle bakterier, hvilket sker helt uden brug af sæbe og rengøringsmidler. Rengøringsprodukter indeholder ofte stærke kemikalier, hvorfor en damprenser er en perfekt løsning til dig, der har allergi eller astma, eller hvis du har små børn, der er sensitive over for støv og kemikalier.
2. Damp både gulve og møbler
Når du opdager, hvor enkelt og tidsbesparende rengøring med damp er, vil du hurtigt få lyst til at tage rengjøringen fra gulvet og til andre overflader i derhjemme. Lad damprenseren tage sig af vinduespudsningen og frisk dit tøj op med et tekstilmundstykke. Du kan også bruge damprenseren til at rengøre alle bordplader, som tåler vand, og kogeplader samt indersiden af din ovn bliver skinnende rene. Damprenseren kan også bruges på emhætten.

3. Damp parketgulvet
Når du anvender en damprenser på parketgulvet, skal der mindre vand til end ved brug af moppe og spand. Du fjerner også flere bakterier, da du ikke slæber det beskidte vand rundt på gulvet. Gulvet vasker du med samme bevægelse som med en støvsuger, og du har et mundstykke med en mikrofiberklud. Denne mikrofiberklud kan vaskes i vaskemaskinen på 60 grader – uden sæbe for at undgå skum, når du skal bruge den igen.
4. Damp badeværelset
Skal du bruge damprenseren på badeværelset, er gulvmundstykket perfekt til fliserne, mens en nylonbørste fungerer godt på fugerne. Damprenseren er også perfekt at bruge i brusekabinen, og damptrykket gør dig i stand til at komme til på steder, hvor det ellers er vanskeligt at nå. Med en damprenser er det enkelt at fjerne både sæbe- og kalkrester på vægge, gulve og glasdøre. Damprenseren kan også anvendes på spejle.
5. Damp udendørs
Om du kan bruge en damprenser på din terrasse eller altan, afhænger af materialet. Det vil eksempelvis være bedre at bruge en højtryksrenser på træværk for at få det det bedst mulige resultat. Hvis der er tale om fliser eller plastikmaterialer, kan det være godt at bruge en damprenser. Du kan også bruge damprenseren, hvis du har udendørs glasvægge.
